Badebro ved Ballehage i Aarhusbugten
Kajakroer i Aarhusbugten ved solnedgang

Nyd naturen i Aarhus

Foto:Anders Hede&Anders Hede

I Aarhus er der rigtig mange muligheder for aktivitet i al slags vejr - året rundt. Aarhus er fyldt med tilbud, hvor du kan lære rigtig meget om naturen og miljøet og samtidig få masser af sjov, motion og glæde af og i de grønne områder.

Er du på ferie i Aarhus, vil du mange steder kunne finde naturstier, legepladser, mulighed for at fiske og meget andet - alt sammen noget, som er med til at gøre et aktivt friluftsliv endnu mere attraktivt.

I Aarhus er naturen til stede overalt. Byen er tæt omkranset af skov og strand, og inde i selve byen er der masser af store parker og små oaser - helt perfekt til en unik vandre- eller løbetur.

Motion i Marselisborgskov

Motion i naturen

Foto: VisitAarhus

Der er rig mulighed for at få pulsen op og opleve det grønne Aarhus. Opdag nye ruter, genfind dine favoritter eller kast dig ud i det og se, hvor du ender.

Du kan cykle til Marselisborg Slot, rundt om Brabrand Søen eller ud langs kysten ved Risskov. Eller tag på vandretur og bliv betaget af den bynære natur.