Aarhus på 1 dag

Aarhus på 1 dag

I Aarhus finder du det meste inden for gåafstand.

Det betyder at du sagtens kan nå at snuse til flere af byens mange tilbud selvom du måske kun har kort tid i byen.  Aarhus byder på anerkendte museer, interessante bygningsværker og kirker, prisvindende shopping og en fantastisk beliggenhed ved skov og strand.

Den Gamle By
Et besøg i Aarhus inkluderer uden tvivl besøg i Den Gamle By, hvor man spadserer lige ind i eventyrets verden. Her kan du møde mennesker fra gamle dage, imens du smager, lugter og prøver historien.

ARoS
Et andet must-see i Aarhus er uden tvivl ARoS kunstmuseum, ét af Nordeuropas største og mest innovative kunstmuseer.  Her kan du opleve moderne kunst i verdensklasse og få byens bedste udsigt over Aarhus fra Your rainbow panorama.

Moesgaard Museum
Og Moesgaard Museum er slet ikke til at komme udenom. Museet rummer arkæologiske og etnografiske udstillinger i international klasse, og skiftende særudstillinger præsenterer verdens fornemmeste kulturarv 

Og meget mere ... 
Dertill kommer at Aarhus har rigtig mange andre spændene museer og attraktioner, hvor du kan opleve alt fra kvindernes historie til prægtige altertavler fra middelalderen.

En shoppingtur i Aarhus  
Står dagen på shopping, byder Aarhus på et væld af muligheder. Udforsk latinerkvarteret der byder på kvalitetsshopping, fra halskæder til unikke glasskåle – alt sammen ”made in Aarhus”. Byens mange unge indbyggere har sat sit præg på trendy shopping, hyggelige caféer og restauranter der byder på alt fra kebab til gourmet. Hvil ud på en af de indbydende caféer og spis godt om aftenen på en af byens mange spændende restauranter.

Del denne side

AarhusCARD – oplev mere for mindre

AarhusCARD: discover more

  • Gratis adgang til mere end 25 museer og attraktioner
  • Gratis transport med bus i Aarhus og hele region Midtjylland
  • Gratis transport med Letbanen
  • Gratis parkering i centrum af Aarhus

Dit fordelskort til Aarhus. Oplev mere af Aarhus med gratis entré til attraktioner og aktiviteter og sjove oplevelser for hele familien.