Ilt Festival 2019

Er du bidt af teater og scenekunst, er Ilt Festival lige noget for dig. Teaterfestivalen præsenterer udvalgte forestillinger inden for genrer, der spænder over alt fra klassisk drama til dans, nycirkus, fysisk teater, installationer, dukke- og animationsteater, musik- og teaterkoncerter.

Stærke Aarhus-teatre står bag festivalen

Ilt Festivalen finder sted hvert andet år i Aarhus. Og der er garanti for stærk underholdning. Bag begivenheden står nemlig Teatret Svalegangen, Teatret Gruppe 38 og Aarhus Teater. Sammen henter de nogle af verdens mest anerkendte internationale kunstnere til byen. Festivalen byder desuden på workshops, artist-talks og andre spændende events.

Program for Ilt Festival 2019

Størstedelen af programmet for Ilt Festival ligger endnu ikke klar. Men arrangørerne har dog løftet sløret for én forestilling, som du kan glæde dig til. Det anerkendte canadiske kompagni Cirque Éloize vækker det vilde vesten til live med deres nyeste show SALOON. Forbered dig på at blive blæst bagover, når teater og cirkus kolliderer i en imponerende blanding af dans, akrobatik og teater til tonerne af tidens folkemusik.

Det komplette program for Ilt Festival 2019 følger.

Ilt Festival 2019 finder sted på Aarhus’ forskellige teatre fra den 23. maj – 26. maj.

#iltfestival #aarhus #visitaarhus

Del denne side

Opdateret af:

VisitAarhus info@visitaarhus.com
 

Kontakt

Adresse

På teatrene i Aarhus
8000 Aarhus C

Fakta

  • Type

    • Teater

Transport

Se geokoordinater

Longitude : 10.20310415
Latitude : 56.15335487