Siden da er det blevet til ikke færre end 10 arrangementer med den orange jakke på. Det Gode Bord er Jørgens hidtil største ansvarsopgave som teamleder. En udfordring han nu ikke er så nervøs for: "Jeg var vant til lederrollen fra mit job inden jeg blev pensioneret, så jeg sagde selvfølgelig ja", fortæller Jørgen med en anelse stolthed i stemmen. Han understreger, at arbejdskulturen bliver tilpasset de evner, man nu engang har. Og man er altid fri til at sige fra overfor fysiske opgaver.
Ligesindede ReThinker-kollegaer
Selvom Jørgens titel som leder indikerer en vis autoritet, ser han sine kollegaer som ligesindede. Det, tror han, især skyldes den kultur, som er skabt af frivilligkoordinatorerne, der er de overordnede tovholdere. "Som frivillige er vi inviteret med, og vi er med til at gentænke og medskabe i et ligeværdigt og positivt miljø. Når vi går hjem, har vi skabt noget. Det er det bedste ved det. Jeg vil næsten sige, at det tænder mig", forklarer han med et varmt glimt i øjet.
Og det må man sige at de frivillige ved Det Gode Bord i disse dage gør. Når dagene er omme, har de rejst gigantiske sejl, der skal beskytte gæsterne mod det lunefulde vejr, og hængt glimtende lysekroner op. De har pyntet borde i nordisk stil med rustikke planter og hvidkål og ikke mindst dækket danmarkshistoriens nok længste langbord.
De kommende dage vil flere tusinde mennesker nyde godt af ReThinkernes store indsats. En indsats de orange fyrtårne har ydet i fællesskab på tværs af alder, uddannelse og tidligere jobs. Og som Jørgen slutter: "Man snyder simpelthen sig selv ved ikke at være frivillig."
