Af Helle Erenbjerg
Ida meldte sig som frivillig, for som hun siger: ”At have noget at stå op til, at tage pænt tøj på og komme ud ad døren”. Og det er ikke, fordi Ida Reeslev tidligere har haft svært ved det. Med en aktiv og livslang karriere som lærer og selvstændig jobkonsulent har hun haft hverdagene fulde af gøremål. Ikke mindst sammen med manden Flemming var livet fyldt op med rejser, projekter og masser af planer for fremtiden.
Men skæbnen ville det anderledes. Eller som Ida Reeslev siger: ”Man mister så meget, når man mister sin ene halvdel”, og med den lille fortalelse, hvor bedre halvdel bliver til ene halvdel, rammer hun sin egen sorg lige i hjertet: Flemmings død var som at blive revet midt over.
”Jeg mødte ham, da jeg var 13 år. Han gik en klasse over mig på Katedralskolen. Faktisk gik han i klasse med Niels Malmros, og det er Flemming og mig, der er kæresteparret Ina og Torkild i filmen Kundskabens Træ”, fortæller hun et sted mellem sorg og glæde, mellem livet før og efter Flemmings død.
En fantastisk mulighed
”Efter det første halvandet år uden Flemming begyndte jeg at søge ud i verden igen. Jeg ledte bevidst efter noget, som kunne give mig energi”, fortæller Ida Reeslev, og da chancen kom, og man kunne melde sig som frivillig i Aarhus 2017, slog hun til. ”Jeg synes Aarhus 2017 var en fantastisk mulighed for at byde ind på lige præcis de opgaver, man havde lyst til”, fortæller Ida Reeslev, som var med, da en del af de frivillige var guider ved de krydstogtskibe, der anløb havnen i Aarhus i foråret.
”Det er noget af det sjoveste, jeg nogensinde har været med til, jeg sad ikke ned hele dagen. Dagen efter sad jeg herhjemme helt alene og skraldgrinede højt. Det var så sjovt! ”.
