©  Foto:

Frederiksbjergkvarteret

Frederiksbjerg er et populært kvarter i Aarhus, der har det hele. Området er fyldt med små butikker, gamle værtshuse, populære bagerier, hippe cocktailbarer, nye restauranter og lækre delikatesseforretninger. 

På den charmerende Jægergårdsgade ligger restauranter, butikker og beværtninger side om side med fortovscaféer, der giver gaden liv og sjæl. Der kommer hele tiden nye og spændende steder til, og kvarteret er i rivende udvikling.

Aarhus' populære spisekammer

På Frederiksbjerg har du det hele inden for gåafstand - også skov og strand. Du finder både små designerbutikker, klassiske værtshuse, restauranter, bagerier, caféer og det indendørs shoppingcenter Bruuns Galleri. Find guld fra gemmerne på loppemarkedet på Ingerslev Boulevard og køb frisk grønt og blomster på madmarkedet, som du kan opleve hver onsdag og lørdag fra kl. 07:00 - 14:00 ligeledes på Ingerslev Boulevard. Blandt de populære gader ligger M.P. Bruunsgade, Jægergårdsgade og Frederiksgade.

Se, hvad andre deler på Instagram

#frederiksbjerg #jægergårdsgade #ingerslevsboulevard