Det Grønne Museum

Kom og oplev jagten, skoven, landbruget og maden på nyt museum

På Det Grønne Museum kan du opleve jagten, skoven, landbruget og maden, for første gang samlet i ét museum. Det smukke og levende museum ligger i fantastiske omgivelser på Djursland.

På markerne omkring museet er der oprindelige danske husdyrracer som køer, grise, geder, får og høns. Børn kan komme tæt på dyrene, og der er altid særlige aktiviteter i skoleferierne.

Til museet hører desuden en Landbrugsbotanisk Have med humlehave og æbleplantager med 281 oprindelige danske æblesorter. På museet er der store legepladser både ude og inde, og den gamle smedje har arbejdende værksted. 

Naturværkstedet tager imod skoleklasser til hverdag og museets gæster i udvalgte weekends og ferier. Året igennem vil du kunne deltage i Det Grønne Museums aktivitetsdage eller følge de mange frivillige laugs arbejde ude og inde.

I MADENS HUS kan du deltage i historisk madlavning i fire autentiske køkkener: Et ildstedskøkken fra 1600-tallet, et brændekomfurkøkken fra 1880’erne, et køkken fra 2. verdenskrig og et fra 1960’erne. I MADENS HUS er der året igennem aktiviteter for familier, grupper og virksomheder.

Åbningstider / Tidspunkter

29/03/2018 - 21/10/2018 Mandag - Søndag 10:00 - 17:00
21/10/2018 - 23/12/2018 Lørdag, Søndag 10:00 - 16:00
22/10/2018 - 23/12/2018 Tirsdag - Fredag 10:00 - 15:00

Del denne side

Opdateret af:

Destination Djursland djursland@visitdjursland.com
 

Kontakt

Adresse

Randersvej 4
8963 Auning

Telefon

+45 86483444

Fax

+45 86484182

Fakta

  • Faciliteter

    • Parkeringsplads for busser
    • Restaurant/Cafe
    • Museet rummer levendegørelse
    • Museumsbutik/Kiosk
    • Aktiv deltagelse mulig
    • Aktivitetsmuligheder for børn
    • Hund er tilladt
    • Medbragt mad er tilladt
  • Samlingernes emne

    • Håndværk
    • Kulturhistorie
    • Tekstiler
    • Kunsthåndværk
    • Arbejderkultur
  • Type

    • Historisk museum
    • Landbrugsmuseum

Transport

Se geokoordinater

Longitude : 10.340078
Latitude : 56.4378