Aarhusiansk frivillighed som verdensarv: Professor vil have tillidssamfundet på UNESCO-listen

Mens debatten om oprustning i Europa i stigende grad handler om våben og militær kapacitet, arbejder den aarhusianske professor ved Institut for Statskundskab, Gert Tinggaard Svendsen, på en helt anden form for styrkelse af samfundets modstandskraft. Han forsøger nemlig at få frivillighed og tillidskultur optaget på UNESCOs liste over immateriel kulturarv - med udgangspunkt i VisitAarhus’ frivillighedsorganisation ReThinker.

“Vi taler meget om hård sikkerhed i disse år. Men vi overser ofte, at noget af det mest værdifulde, vi har, er den sociale tillid,” siger Gert Tinggaard Svendsen med henvisning til, at det danske tillidssamfund ligger helt i top globalt.

Tillidssamfundet blev ved en folkehøring i sommeren 2025 stemt ind på den danske top 5-liste over levende kulturarv - sammen med håndbold, pølsevogne, højskoler og foreningsliv. At Gert Tinggaard Svendsen netop fremhæver ReThinker-programmet med 3.000 frivillige, som hjælper ved alt fra kulturarrangementer til internationale events og krydstogtsanløb, glæder frivilligchef Ulla Svenningsen Lund, VisitAarhus.

”Det giver dyb mening for mig - for det, vi gør sammen som frivillige, føles faktisk som noget, der er værd at passe på som verdensarv,” siger frivilligchefen.

Risikoen for at blive snydt

For Gert Tinggaard Svendsen er tillid ikke en abstrakt følelse, men noget helt konkret.

”Det handler i bund og grund om, hvor stor risikoen er for at blive snydt. Jo lavere, vi vurderer den risiko, jo højere er tilliden,” forklarer han.

Ifølge professoren bærer vi alle rundt på en mental “tillidsrygsæk”. Hver gang, et samarbejde lykkes, kommer det i rygsækken. Hver gang vi bliver snydt, bliver rygsækken lidt lettere. I Danmark har der historisk set været langt flere fordele end ulemper ved at have tillid. Det betyder, at danskere i højere grad end andre nationaliteter tør samarbejde med mennesker, de ikke kender på forhånd, forklarer Gert Tinggaard Svendsen.

”Vi behøver ikke kontrakter og underskrevne aftaler. Et håndslag er ofte nok.”

Netop dette usynlige råstof, mener Gert Tinggaard Svendsen, er blevet taget for givet alt for længe.

“Det er en kæmpe ressource, som gør os alle rigere. Men den er også sårbar. Det kan man se i f.eks. USA, hvor mistilliden vokser. Hvis vi ikke værner om tillidssamfundet, kan det langsomt forsvinde,” lyder advarslen.

Samfundets skjulte infrastruktur

Derfor arbejder Gert Tinggaard Svendsen for at få tillid anerkendt som UNESCO kulturarv på linje med historiske bygninger og naturområder - så den bliver noget, vi aktivt værner om.

Tillid fungerer ifølge professoren som en slags social infrastruktur. Den gør det muligt at samarbejde hurtigt, effektivt og uden unødig kontrol. I praksis betyder det færre kontrakter, mindre bureaukrati og lavere omkostninger.

“Man kan spare advokater, lange kontrakter og en masse tid og frustrationer. Det er både god økonomi og bedre livskvalitet,” fastslår Gert Tinggaard Svendsen.

Men værdien er ikke kun økonomisk, understreger han. Tillid påvirker også vores trivsel.

”Forskning viser, at samarbejde baseret på tillid frigiver oxytocin - også kaldet “kærlighedshormonet” - som øger vores følelse af glæde og samhørighed,” siger Gert Tinggaard Svendsen.

”Med andre ord: Tillid gør os ikke bare rigere, men også gladere.”

ReThinker er tillid i praksis

Ifølge ham er den aarhusianske frivillighedsorganisation ReThinker et levende eksempel på, hvordan et tillidssamfund kan se ud i praksis.

Siden etableringen i 2015 i forbindelse med kulturhovedstaden har tusindvis af frivillige været en del af ReThinker-organisationen. De er let genkendelige i deres orange jakker, men det er ikke synligheden, der gør dem særlige. Det er måden, de arbejder på, pointerer Gert Tinggaard Svendsen.

”ReThinker-modellen bygger på tillid. De frivillige bliver ikke mødt med kontrol, detaljerede kontrakter eller lange godkendelsesprocesser. Tværtimod mødes de med tillid og får straks ansvar. De bliver inviteret ind i fællesskabet med forventningen om, at de gerne vil bidrage – og at de kan tage ansvar,” forklarer Gert Tinggaard Svendsen.

Særlig dynamik

Det skaber ifølge ham en helt særlig dynamik. Når mennesker mødes med tillid, vokser deres engagement. Når de får ansvar, opstår ejerskab. Og når de arbejder i flade strukturer, bliver det lettere at tage initiativ og finde nye løsninger.

”Resultatet er en organisation, der kan håndtere komplekse opgaver - ofte hurtigere og mere fleksibelt end traditionelle systemer. Hvis man skulle bygge det op som en klassisk organisation med kontrakter og kontrol, ville det slet ikke fungere på samme måde,” forklarer professoren.

Hver gang en opgave lykkes - når gæster bliver guidet, events afviklet og logistikken spiller - ender det i deltagernes tillidsrygsæk. Det gør dem endnu mere tilbøjelige til at engagere sig igen, pointerer Gert Tinggaard Svendsen.

Samtidig opstår der relationer på tværs af alder, baggrund og erfaring. Det styrker sammenhængskraften og gør fællesskabet mere robust.

Fra lokal til global inspiration

Den aarhusianske professor ser ReThinkerne som et eksempel, der kan inspirere resten af verden. Pointen er, at tillid ikke kun er kulturelt betinget - det er også noget, der kan opbygges gennem måden, vi organiserer samarbejde på. Frivillighed spiller en central rolle, fordi den skaber møder mellem mennesker og bygger bro mellem forskelle.

”Hvis ReThinker-modellen kan skaleres, kan den blive en modvægt til den mistillid, der præger mange samfund i dag. Et samfunds robusthed afhænger også af, om borgerne stoler på hinanden. Det gør os både rigere og lykkeligere,” siger han.

En ny oprustning

UNESCO-ansøgningen er derfor ikke kun en anerkendelse. Gert Tinggaard Svendsen vil have os til at betragte tillid som en ressource, der kræver opmærksomhed, pleje og bevidsthed.

“Det er vores superpower,” siger professoren.

“Og det er noget, vi både skal beskytte - og dele med resten af verden.”