Gå til indhold
Pressesamarbejde

Topprioritet ved nationale og internationale pressebesøg

Foto: VisitAarhus

Internationale pressebesøg af journalister, influencere og bloggere er med til at skabe kendskab til Aarhusregionen og give rejselyst til destinationen.

VisitAarhus har især fokus på nærmarkederne Norge, Sverige, UK, Tyskland og Holland og arbejdet med pressebesøg sker bl.a. i samarbejde med VisitDenmark’s markedskontorer. Via pressebesøg opnår vi synlighed om Aarhusregionen som kyst-, natur- og storbydestination inden for segmenter som gastro, kultur og natur.

Vi informerer og inviterer løbende danske og udenlandske medier, så de på egen hånd kan se og opleve destinationen - og videreformidle og inspirere potentielle gæster til oplevelser i hele Aarhusregionen. Ved et pressebesøg præsenterer vi medierne for oplevelsesmulighederne og tilrettelægger et program, som passer til deres tema og læsere.

En målrettet indsats ift. lokal, national og international presse i form af pressemeddelelser, interviews, linkbuilding, forslag til artikler m.m. er et effektivt værktøj til at øge kendskabet til Aarhusregionen. Her er opbakningen fra partnerne i VisitAarhus altafgørende for et vellykket pressearbejde. Et tæt samarbejde er med til at skabe en god fortælling om Aarhusregionen og skabe rejselyst.

Se her udvalgte artikler, som journalister og bloggere skriver om Aarhus og Aarhusregionen. Hovedvægten er lagt på internationale omtaler.

Aarhusregionen i medierne

Spørgsmål til pressebesøg

Anne Hübner

Ansvarlig for pressebesøg

ah@visitaarhus.com

Direkte:+45 27 13 57 18

Share your moments with us: