Gå til indhold
Partnersamarbejde

Bliv en del af et markedsføringsfælleskab

Foto: VisitAarhus

Som partner med VisitAarhus bidrager du til et fællesskab, hvor vi sammen markedsfører og promoverer vores destination over for potentielle besøgende – både nationalt og internationalt.

VisitAarhus’ rolle er at præsentere destinationen i sin helhed og derigennem skabe og øge lysten til at besøge Aarhusregionen. Din virksomhed og dit produkt spiller en stor rolle i denne fortælling, da bredden i vores oplevelsestilbud er vigtig over for målgrupperne. Både de velkendte oplevelsesprodukter, som i sig selv kan tiltrække mange besøgende, og de produkter, der skaber mere spontane dagsoplevelser.

Online virksomhedsprofil 

For at dit produkt (din virksomhed) kan indgå i denne fortælling, skal vi have et sted at henvise til. Som partner får du derfor en virksomhedsprofil på VisitAarhus' websites. Herfra kan produkter (virksomhedspræsentationer) blive trukket frem i kontekstuelt relevante guides over overnatninger, attraktioner, aktiviteter, restauranter, butikker, transport og lignende. 

Disse guides bruges ligeledes på tværs af vores forskellige marketingkanaler og kampagner. Dette sker både i forhold til tiltrækning af gæster og markedsføring af området og som direkte turistinformation, når gæsten er i området.  

Egne kanaler

Indholdet på VisitAarhus’ kanaler (Websites, SoMe, e-mail flows, direct marketing-tiltag) tager altid udgangspunkt i modtageren/målgruppen. Det vil sige, at indholdet optimeres efter engagement, interesse og behov, således at kanalerne forbliver relevante, aktuelle og ikke mindst effektive. 

Målgrupperne varierer i demo-, socio-, og psykografi, men har alle til fælles at være i gennemsnitlige interessefælleskaber. 

VisitAarhus investerer konstant i, at kanalerne skal vokse i besøgs- og følgertal og optimerer indholdet baseret på brugernes adfærd. 

VIP-partnere, Strategiske Partnere og Forretningspartnere vil blive vist i prioriteret rækkefølge, hvor det giver mening ift. konteksten. 

Destinationsguiden

Destinationsguiden er VisitAarhus' officielle trykte turistguide til gæster, der besøger Aarhusregionen.  Som partner får du synlighed i guiden, hvis du som minimum har et Forretningspartnerskab.

Kampagneinformation

Følg med og modtag løbende kampagneinformation om aktuelle kampagner - tilmeld dig her

Spørgsmål til national og international markedsføring

Johan Friis Bergholt

Marketingchef

jfb@visitaarhus.com

Direkte:+45 81 40 02 69

Share your moments with us: