Classic Race Aarhus

Vær med, når 300 racerbiler fra ind- og udland atter indtager Nordeuropas smukkeste kulturhistoriske racerbane for at køre racerløb omkring Mindeparken i Aarhus.

Enestående racerbiler fra formel 1 til DTC

Det er ikke kun den historiske Formel 1-klasse, der præsenterer enestående biler fra motorsportens historiebøger ved Classic Race Aarhus. Løbet spænder over sportsvogne og racerbiler fra trediverne til nutiden og tæller biler lige fra Le Mans til CanAm og utallige racerbiler med stamtavle fra den danske motorsports guldalder.

Se indmarchen

Classic Race Aarhus markerer den officielle åbning med en fest i festen: En stor og flot indmarch langs Strandvejen med orkester, fanebærere, klassiske biler, deltagende racerbiler og alt, hvad der hører til. Publikum er velkommen til at overvære åbningsceremonien. Entré om fredagen koster 99 kr., tribunerne kan benyttes frit, og billetten er også gældende til Tivoli Friheden – inklusiv Fed Fredag-koncerten kl. 20:00.

Masser af aktiviteter

Classic Race Aarhus er meget mere end et racerløb. Der er Sæbekasseløb for børn fredag, og hele weekenden over er Mindeparken skueplads for udstillinger, aktiviteter og underholdning for alle, herunder den flotte Goodlook Street, der hylder fortidens look.

Oplev et F-16-fly

En af de mange oplevelser, du kan få til Classic Race, er at komme helt tæt på et vaskeægte F16-fly. De yngste kan desuden blive fotograferet i en miniudgave af flyet.

#classicraceaarhus #visitaarhus #mindeparken

Åbningstider

25/05/2018 - 27/05/2018 Fredag - Søndag

Del denne side

Opdateret af:

VisitAarhus info@visitaarhus.com
 

Kontakt

Adresse

Marselisborg Slotspark
Kongevejen 100
8000 Aarhus C

Telefon

+45 86782010

Fakta

  • Type

    • Sport
  • Udvalgte events

    • National event

Transport

Se geokoordinater

Longitude : 10.202694
Latitude : 56.127857