©  Foto:

Bybillede fra renæssancen

Den Gamle By rummer en enestående samling af danske bygninger, hvor det ældste er fra omkring 1550. Bygningerne fra renæssancen er særligt markante, idet perioden var præget af økonomisk fremgang.

Efter enevældets indførelse flyttede også den økonomiske magt til København, og købstædernes byggeri i resten af landet blev tilsvarende mindre iøjnefaldende.

Borgmestergården i Den Gamle By

Borgmestergården er Danmarks bedst bevarede købmandsgård fra renæssancen. Den er opført i Aarhus i 1597 på Christian d. 4.s tid og tilhørte i århundreder byens førende købmænd, heriblandt flere borgmestre - deraf navnet Borgmestergården.

Faktisk var i begyndelsen af 1900-tallet planer om, at rive Borgmestergården ned, men trods meget modstand lykkedes det den historie-interessede Peter Holm at få lov til at bevare gården, som i 1909 viste sig at blive et stort tilløbsstykke på Landsudstillingen.

Borgmestergården, der oprindeligt stod i Aarhus tæt ved Domkirken, blev genopført i Den Gamle By i 1914.

Se, hvad andre deler på Instagram

#dengamleby #visitaarhus #visitaarhusregion