©  Foto:

Basso Aarhus

På Basso Aarhus bliver du taget med på en længere italiensk smagsrejse. Her får du nemlig mulighed for at smage mange forskellige retter og få flere forskellige indtryk under én samlet middag. Således præsenterer restauranten en Social Dining Menu på 10 eller 13 serveringer, som man kan nyde sammen ved bordet.

Vin og cocktails på Basso Aarhus

Også restaurantens vinliste tæller en varieret række af italienske vine, ligesom cocktailudvalget tager afsæt i Støvlelandet. Med brugen af italienske produkter vil der blive serveret klassikere i nye, skarpe og spændende kombinationer med noget for enhver smag. Prøv f.eks. Basso Aarhus' helt egen version af den populære Aperol Spritz - direkte fra taphanen.

Italiensk delemad med et nordisk twist

På Basso Aarhus får du et moderne og nordisk twist på italienske retter blandet med en casual og intim atmosfære. Restauranten har til huse på Skolegade 21, hvor søsterrestauranten KöD Aarhus tidligere lå. Lokalerne er overraskende, forfriskende og stilrene, og interiøret afspejler den intimitet og uformelle stemning, man som familie eller gode venner deler, når man nyder en god madoplevelse sammen.

Velkommen til Social Dining hos Restaurant Basso, hvor den fuldendte madoplevelse er givet ved dét at være sammen om noget!

Selskaber på Basso

På Basso er der også mulighed for at holde både små og støre private selskaber og arrangementer. Restauranten kan huse op til 65 spisende gæster i eget selskabslokale i den charmerende kælder, eller helt op til 130 fordelt på to etager. Her findes både hyggelig atmosfære og erfarne tjenere, der står klar til at servere for jer.

Der er også mulighed for at få leveret Basso’s mad ud af huset.

Se, hvad andre deler på Instagram

#bassoaarhus #visitaarhus #visitaarhusregion