Badeanstalten Spanien

Badeanstalten Spanien er på grund af renovering lukket frem til januar 2019

Badeanstalten Spanien er en moderne svømmehal midt i Aarhus. Svømmehallen er nyrenoveret og har moderne faciliteter med aktiviteter for både voksne og børn såsom babysvømning og seniorsvømning. Der er mulighed for leg og sjov for hele familien i svømmehallen og afslapning og velvære i Grossererbadet.

Grossererbadet i Badeanstalten

Spanien er Aarhus' ældeste badeanstalt. Da Badeanstalten åbnede i 1933, var det med en damp- og varmluftsafdelingen for herrer på 3. sal, der i folkemunde gik under navnet grossererbadet. Det var den eksklusive etage, og i dag emmer Grossererbadet stadig af velvære og luksus, og er et besøg værd, hvis du har brug for et hvil fra hverdagens stress og jag. Grosserebadet er for hele familien, men børn under 15 år skal følges med en voksen. Hver tirsdag og torsdag er Grossererbadet kun for voksne fra 15 år.

Lørdagsgus i Spanien 

Lørdagsgus er en lækker wellness-oplevelse, hvor du bliver forkælet af Spaniens gusmestrer med tre gange saunagus med varme slag med håndklæder, dufte med æteriske olier og fortællinger inspireret af årstider eller andre temaer. Saunagusen giver dit immunforsvar et godt boost. Varmen i saunaen og de kraftige slag med håndklædet sætter gang i blodcirkulationen og får dig til at svede som et forsvar mod at overophede. Det får kroppen til at udskille affaldsstoffer og giver velvære i både krop og sjæl. Undervejs vil du få lækre forfriskninger, der sørger for at opretholde kroppens balance.

Du kan opleve lørdagsgus en gang om måneden

Sørg for at købe billetter i god tid, da de ikke sælges i døren. Billetter kan købes frem til kl. 15 på dagen i billetsalget eller over nettet.

Velvære i Spanien

Huset indbyder til at trække sig væk fra byens hektiske liv og for en kort stund kun tænke på sig selv. Her er massører, zoneterapeuter, kosmetologer, fitnesscenter og café. Så uanset om du har brug for at få pulsen op og sved på panden eller komme helt ned i tempo og ro i krop og sind, har du mulighed for det i Spanien.

Gratis adgang med AarhusCARD

Der er gratis adgang til Badeanstalten Spanien med et AarhusCARD. Vær dog opmærksom på, at kortet ikke inkluderer adgang til Grossererbadet. Her gælder normale billetpriser.

På Badeanstalten Spaniens hjemmeside kan du holde dig orienteret om særlige åbningstider og aktiviteter.

#visitaarhus #badeanstaltenspanien #grossererbadet

Åbningstider / Tidspunkter

02/01/2018 - 27/12/2018 Mandag - Torsdag 08:00 - 20:00
05/01/2018 - 23/12/2018 Fredag - Søndag 08:00 - 16:00

Del denne side

Opdateret af:

VisitAarhus info@visitaarhus.com
 

Kontakt

Adresse

Spanien 1
8000 Aarhus C

Telefon

+45 89402070

Fakta

  • Rabatter

    • AarhusCARD (Gratis entré / Free entrance)
  • Type

    • Svømmehal

Transport

Se geokoordinater

Longitude : 10.211354
Latitude : 56.151691