Gå til indhold
©  Foto:

Ud af kaos på Moesgaard Museum

På Moesgaard Museum kan du nu opleve en mørk periode i Europas historie i deres særudstilling Ud af kaos. Med Romerrigets kollaps, nye krigeraristokratier og formationen af nye riger bliver grundstenen lagt til det Europa, vi kender i dag.

Mellem Romerrigets fald og vikingetid

Ud af kaos tager udgangspunkt i perioden ca. 300 - 600 e.Kr., hvor Europa efter Romerrigets kollaps er præget af store krige, flygtningestrømme og forskydninger. Perioden er også kendt som folkevandringstiden, og det er her, det Europa vi kender i dag, opstår.

Rytterkrigerfolk og danere

Ud af kaos kan du opleve både kaos, håb og drømme, når udstillingen zoomer ind på bl.a. de hunniske rytterkrigere fra øst, som kæmpede mod goterne og danerne, som på denne tid byggede forsvarsvolden Danevirke. Ud af det kaos, som folkevandringstiden er kendetegnet ved, blev der dannet kongeriger, som senere er blevet til de nationer, vi kender i dag.

Du kan opleve særudstillingen frem til den 13. august 2023. 

Læs mere om særudstillingen her.

Se, hvad andre deler på Instagram

#moesgaardmuseum #visitaarhus #visitaarhusregion

Share your moments with us: