Gå til indhold
©  Foto:

Sommeraktiviteter på Fregatten Jylland

Fregatten Jylland er fyldt med spændende aktiviteter hele sommerferien! Uanset om du ønsker at blive klogere på skibets historie, eller du hellere vil slå dig løs på dækket, så har Fregatten Jylland en aktivitet til dig!

Tag på eventyr i sommerferien på Fregatten Jylland. Hør historiske fortællinger om skibet, og hør om Fregatten i kamp. Prøv kræfter af med at lave dit helt eget reb, og hør de store brag når der affyreres kanonskud.

Jagten på den forsvundne lommekniv

Tag med på en sporjagt ombord på Fregatten Jylland og hjælp skibsdrengen Karl med at finde ud af hvem der har stjålet hans lommekniv.

Karl er skibsdreng på fregatten Jylland og har fået en fin lommekniv, som han har gemt i sin skibskiste. Men nu er lommekniven forsvundet! Er det fyrbøderen, kaptajnen eller skibsgrisen der har stjålet den? Aktiviteten for børn (og voksne) tager jer med rundt på hele fregatten og giver et indblik i de forskellige personer der har arbejdet på skibet og været med ombord.

Skibsdrengens liv ombord

Oplev hvordan drenge i alderen 12-14 år arbejdede ombord på Fregatten Jylland i gamle dage. Rundvisningen er sanselig og dialogbaseret hvor der løbene ses og rørs ved genstande, kombineret med små historier, som gør det mere konkret og nærværende for børnene. 

Besøg Fregatten Jylland og nyd en sommer fyldt med sjove aktiviteter!

Se, hvad andre deler på Instagram

#fregattenjylland #visitdjursland #aarhusregion