
© Foto:
Skanderborg Sø og Ejer Bjerge på cykel
Nyd en dejlig tur rundt om Skanderborg Sø, mærk historiens vingesus, nap et søbad og sæt så af sted mod Danmarks højeste punkt: Ejer Bjerge.
Cykeltur ca. 37 km
Terrænet rundt om søen er kun en smule kuperet, så alle kan være med. Kig endelig inden for i Skanderborg Bunkerne og oplev blandt meget andet den berømte Enigma-kodemaskine, drik en kop kaffe på Vestermølle eller bestig Fårbjerg med den flotte udsigt. Allerøverst, oppe i tårnet på Ejer Bavnehøj, kan I på en klar dag se helt til Samsø.
Andre highlights
- Skanderborg Søbad med Blå Flag
- Skanderborg Slotskirke
- Skanderborg Bunkerne
- Skanderborg Kulturhus med café og udstillinger
- Vestermølle med museum, restaurant og ”Sporet ved Vestermølle”
- Fårbjerg med skøn udsigt
- Hylke strand
- Ejer Bjerge med tårn, kiosk, formidling og ”Sporet ved Ejer Bjerge”