Gå til indhold
©  Foto:

Skanderborg Park - Restaurant

På Skanderborg Park Hotel & Konference er gode råvarer i køkkenet en selvfølge. Restauranten skiller sig ud på kokkenes faglighed, på håndværket og på den kærlighed, der puttes i de retter, som deres uddannede tjenere serverer.

Køkkenchef Martin Skov Nielsen og hans hold af unge, talentfulde kokke lader sig inspirere af den nutidige gastronomi, deres geografiske placering i Søhøjlandet og af årstiderne.

Fra jord til bord

Frugt, grønt, fisk og kød hentes i videst muligt omfang, i det lokale opland. De tror på ”fra jord til bord” – uden lange ture på lastbiler eller kunstig modning. De tror på, at fisken skal på panden samme dag, som den er fanget – og at bøffen er bedre, når den er korrekt modnet og aldrig har været frosset.

Så jo, det handler om råvarer. Men det handler også om opskrifter, præcision og kærlighed for smag og mad. Om evnen til at give velkendte råvarer et nyt liv, form og facon. Om kontinuitet, høj standard og overlegen ensartethed, der kan smages hver gang.

Restauranten er godt besøgt, så ønsker du at spise på Skanderborg Park, så ring gerne i forvejen og bestil bord på +45 89 93 33 10.

Se, hvad andre deler på Instagram

#skanderborgparkhotel #visitskanderborg #aarhusregion

Share your moments with us: