Gå til indhold
©  Foto:

Ry Højskole

HISTORIE
Ry Højskole har eksisteret siden 1892. De godt hundrede år, der siden er gået, har budt på masser af store og små begivenheder. Vores arkiver er fulde af tidsbilleder, stemninger og forgangent højskoleliv.

Ry Højskole har atid taget tidens spørgsmål alvorligt. I vores behandling af dem stiller vi hinanden og os selv en række spørgsmål. Hvem vi er, hvad vi kommer af, og hvor vi er på vej hen. At være på højskole, har siden de første højskoler blev til, været en eksistentiel rejse. Hvor mange kan du rumme? hvor meget kan du rummer? hvad rummer du?

Vores bagland af tidligere elever og venner af skolen hører også til skolens historie. Her elever tilbage fra 30′erne og 40′erne. En stor del af dem mødes til det årlige elevmøde i begyndelsen af august.

SOMMERKURSER
Når du melder dig til et sommerkursus på Ry Højskole bliver du samtidig del af et klassisk højskoleophold. Ud over at arbejde i værkstederne eller i musiklokalerne, på scenen eller færdes i naturen vil du opleve foredrag, morgensamlinger, koncerter, udflugter, sang, samtaler og søvnmangel.
Læs mere her om Ry Højskoles sommerkurser. 

VÆRDIGRUNDLAG FOR RY HØJSKOLE
Ry Højskole forstår sig selv som en almen grundtvigsk højskole, der gennem sit virke vil inspirere til aktiv deltagelse i demokratiet. Vi ønsker at selvstændiggøre og myndiggøre den enkelte til, med respekt for andre, at tage ansvar for sit eget liv.

I undervisningen og i skolens øvrige liv ønsker vi at styrke elevernes engagement, læringslyst, faglighed og livsglæde.

Det er vores udgangspunkt, at læring kan foregå gennem sansning, erkendelse og forståelse. Vi anerkender at viden skabes og tilegnes med hoved, krop og hjerte. Hver især rummer de sanselige, de refleksive og de poetiske vidensformer vigtige adgange til forståelse af såvel menneskelivet, som den natur, kultur og historie, vi er en del af.

Vi tror på et fællesskab bygget på tillid, ligeværdighed, frisind og nærvær. Det åbne møde med andre er forudsætningen for den gensidige opmærksomhed, der danner rammen om skolens faglige og sociale liv.

Share your moments with us: