
Pindstrup Centret, venue
På Pindstrup Centret finder du de helt perfekte rammer til dit kursus. Her er plads til fordybelse lige midt i Djurslands skønne natur. Centret råder over både større kursuslokaler, flere mindre lokaler til gruppearbejde, samt mulighed for indkvartering.
Fleksible kursuslokaler med gode faciliteter
Kursuslokalerne kan indrettes fleksibelt og efter behov. Som minimum er lokalerne indrettet med projektor, whiteboard, flipover og OHP. Desuden har centret flere lokale til rådighed, som kan benyttes til gruppearbejde. Der er gratis trådløst internet i hele huset.
Masser af aktiviteter
Derudover kan du benytte centrets 20 tønder land til aktiviteter som Walk and Talk, og slutte af med at få serveret kaffe på shelterpladsen. Der er også rig mulighed for at få nogle gode grin med kollegerne over boldspil eller aktiviteter som mooncars til voksne.
Teambuilding i køkkenet
Du har også mulighed for at booke centrets kokke til køkken-Teambuilding – flå fisken til forretten og slagt en høne til hovedretten.
Overnatning
Der er god mulighed for at overnatte på Pindstrup Centret, der stiller 42 enkeltværelser til rådighed, alle med mulighed for en ekstra opredning. På de store værelser kan der være op til 4 personer. Centret råder i alt over 126 sovepladser.
Du støtter et godt formål
Ud over at Pindstrup Centret er et kursus-og konferencecenter, er det også en erhvervsdrivende fond, hvor alt overskud fra kursusvirksomheden går til Familieaktiviteter for familier med børn med handicap. Du kan finde mere information på hjemmesiden www.familienet.dk