
© Foto:
MS Dagmar
Skipperen og besætningen står sommeren over klar til at byde jer velkommen ombord på en tur med turistbåden Dagmar på Skanderborg Sø.
Sommeren igennem kan du sejle med MS Dagmar på Skanderborg Sø, og undervejs på turen kan du købe øl, vand, kaffe, is m.m.
En sejltur med fortællinger
Nyd synet af den gamle købstad fra søsiden og lyt til historien om munkene på Kalvø, om Skanderborg Slot og den unge Christian d. 4., om Danmarks smukkeste festival Smukfest og om spændende tiltag på Vester Mølle.
Vil I med hele søen rundt, tager turen ca. 1 time og 30 minutter, men I kan også stå af og på ved de fire "stoppesteder".