
IWDK Tech Festival
IWDK Tech Festival er Danmarks førende digitale festival. Festivalen hylder techbranchen og vigtigheden af de digitale teknologier i udviklingen mod en grønnere fremtid.
Gennem seks hele dage med foredrag, debatter, workshops og hackathons fremhæver festivalen de muligheder og innovative løsninger, som den digitale teknologi åbner for borgere og virksomheder.
IWDK Tech Festival 2022
IWDK Tech Festival handler om samarbejde, brugerinddragelse og videndeling som det væsentligste led i transformationen og udviklingen af vores fælles fremtid. Derfor repræsenterer dette års tema, TECH IT FORWARD, hvad der er muligt, når alle samles og deler deres ekspertise, interesser og ressourcer, og hvordan man på baggrund af dette også formår at gøre tanke til handling.
IWDK Tech Festival 2022 kan opleves fra den 3. - 8. maj. De fleste events er gratis, og du kan løbende tilmelde dig på IWDK’s officielle hjemmeside i takt med, at programmet lanceres. Dagene bliver pakket med videndeling, innovation, læring, nysgerrighed, debat og networking!
Tech it Forward med tre festival spor
Til IWDK Tech Festival 2022 præsenterer de tre festivalspor, som gennem hele festivalen præsenterer forskellige emner inden for techbranchen. Her er der altså mulighed for at dykke ned i forskellige temaer, som passer til dine interesser og få indsigt i, hvordan de forskellige brancher arbejder sammen - og ikke mindst hvad man kan lære af hinanden, når man deler viden og kompetencer gennem tech.
Et GreenTech spor
Aktør: Alexandra Instituttet
Green Tech-sporet tager dig med på tur for at besøge virksomheder og organisationer i og omkring Aarhus, som arbejder hårdt på at implementere og udforske grønne løsninger inden for tech-branchen. Sporet giver unikke indsigter i, hvordan vi kan udnytte potentialet i en grøn sektor til at udvikle fremtidens bæredygtige teknologiske løsninger.
Et iværksætter spor
Aktør: Happy42
Med fokus på nye trends på startup-scenen, investeringer og investorer inviterer Happy42 en række aktører ind til debat, idéudvikling og meget mere i iværksættersporet.
Et borgerrettet spor
Aktør: CfDP (Center for Digital Pædagogik)
Det borgerrettede spor i dette års IWDK centrerer sig om at give både børn, unge, voksne og ældre spændende, lærerige og engagerende aktiviteter, der fokuserer på den digitale verden. Digitale medier er efterhånden en fuldstændig integreret del af hverdagen, og derfor er det endnu vigtigere at have evnen til at forstå og kontrollere vores digitale adfærd og data ved at lave sjove, læringsfyldte og styrkende aktiviteter til IWDK.
Hvem står bag IWDK2022?
Aarhus Kommune er grundlæggere af IWDK. Culture Works, et kreativt Aarhus-baseret bureau, er hovedoperatør for IWDK Tech Festival 2022.
Læs meget mere om programmet, tilmeld dig events og læs nyheder på www.iwdk.dk