
Den Lille Prins i Musikhuset
Den Lille Prins er et anmelderrost teaterstykke for hele familien. Se det igen eller for første gang i efterårsferien i Musikhuset.
En klassisk teaterforestilling for hele familien
Forestillingen er en familieforestilling, for alle fra 6 år og op, med levende sang og musik efter eventyret af forfatteren Antoine de Saint-Exupéry.
Millioner af mennesker verden over kender og elsker det forunderlige eventyr om den lille prins, der på sin dannelsesrejse rundt i universet lærer kærligheden og livet at kende.
På turen møder han bl.a. den herskesyge konge, forretningsmanden, der er begærlig, og drankeren, der drikker for at glemme, at han er flov over at drikke. Han møder også en talende blomst og en ræv, der gerne vil være tam, og som lærer ham, at det kun er med hjertet, man kan se klart.
Oplev Den Lille Prins i Musikhuset Aarhus i din efterårsferie.