
Brødrene Løvehjerte i Musikhuset Aarhus
Tag hele familien med, når Det Kongelige Teater igen bringer Brødrene Løvehjerte til live i Musikhuset Aarhus. Oplev Astrid Lindgrens fortryllende eventyr om mod, kærlighed, kampen mod det onde og om døden.
Eventyr for hele familien i Musikhuset
Gå ikke glip af et af verdens bedste eventyr for hele familien, når Det Kongelige Teater sætter Brødrene Løvehjerte op i Store sal i Musikhuset. Glæd jer til en version, som ikke tidligere er set!
Den fantastiske historie er naturligvis bevaret, men scenografien sætter nye standarder for børneteater i Danmark. Fortællingen om Brødrene Løvehjerte finder nemlig sted i et forunderligt univers på en kæmpe skærm, så I kommer med helt ind i eventyrets verden. Det er smukt, sjovt, vildt og lidt barskt. Tag med på rejsen til Astrid Lindgrens vidunderlige eventyrland, Nangijala.
Forestillingen anbefales fra 8 år.
Læs mere og book billetter her.