Ferieturismen i Aarhus

VisitAarhus' kampagner og tiltag inden for ferieturismen i Aarhus 2018

VisitAarhus indgår i mange forskellige indsatser inden for markedsføring af Aarhus.

2014 – 2017 har kampagneindsatsen Moderne Storbyoplevelser (MSO) været den bærende internationale kampagne med fokus på at øge kendskabet til Aarhus på nærmarkederne Norge, Sverige, Tyskland, England og Holland. Og vi ser en stigning i overnatningstallet. Den internationale pressesatsning har haft stor betydning for Aarhus. 244 artikler er skrevet og der har været besøg af 282 journalister, Instagrammere og bloggere. Aarhus har fundet sin plads som City Break-destination og kan nu brande sig som Second City – et alternativ til en hovedstad.

Det vil VisitAarhus bære videre. Det nye tiltag for 2018 handler om tilgængelighed - og med fokus på vores nærmarkeder Norge, Sverige, Tyskland og UK.

Vi tilbyder marketingkampagner direkte med transportørerne for derigennem at kunne sætte yderligere tryk på booking af City Break-produktet.

Målgruppen er bred. Der vil primært være fokus på voksne par, kæreste/veninde tur og teenager/børnefamilier alt efter hvad der stemmer overens med transportøren.

 

CITY BREAK AARHUS 

Second City-besøg som alternativ til besøg i hovedstæder er stærkt voksende inden for City Breaks. Vi tilbyder i 2018 en fælles international marketingkampagne med SAS og VisitDenmark.

International markedsføringsprofil af Aarhus som City Break-destination:
Målet er at øge kendskabsgraden til Aarhus og dermed skabe 'reason to come'.

Markeder hvor kampagnen kører:
Norge, Sverige, England, Tyskland.

Kampagnen synliggøres via:
Kampagneside VisitAarhus – Bannerannoncering – Online annoncering -  SoMe - Pressemeddelelser - OTA kampagne - presseindsats.

Kampagnetryk:
Forår-sommer-efterår-vinter 2018.

Partnere i kampagnen:
Byens aktører: Hoteller, attraktioner, shopping
Transportører: SAS, Color Line, Stena Line, Deutsche Bahn, Opodo
Øvrige: VisitDenmark.

MARKEDSFØRING PÅ DE UDVALGTE MARKEDER

Norge
Her kører kampagnen i samarbejde med SAS og VisitDenmark Norge. Der drives trafik til SAS kampagnesite gennem bannerannoncer og SoMe. Sideløbende kører vi kampagne med transportør Color Line, hvor der ligeledes ledes trafik til kampagnesite og hvor der er mulighed for booking.

SAS kampagnesite Norge
Color Line
VisitDenmark Norge

Sverige
Der drives trafik til SAS kampagnesite gennem bannerannoncer, SoMe og sideløbende kører vi en kampagne med transportør StenaLine, hvor der ligeledes ledes trafik til kampagnesite og hvor der er mulighed for booking.

SAS kampagnesite Sverige
Stenaline
VisitDenmark Sverige

Tyskland
Der drives trafik til SAS kampagnesite gennem bannerannoncer og SoMe. Herudover opbygges der kampagnesite hos VisitDenmark Tyskland, hvor vi i samarbejde med Deutsche Bahn kører kampagnen. Der vil være link til Deutsche Bahn og mulighed for booking. Aarhus indgår desuden i 2018 versionen af VisitDenmarks OstSee brochure.

SAS kampagnesite München
DeutcheBahn
Opodo.de
VisitDenmark Tyskland 
OstSee brochure

UK
Markedet vil blive dækket via en presseindsats for de store medier i UK i samarbejde med VisitDenmark.

VisitDenmark UK

Målgruppe
City Breakers - såvel venindetur som par med og uden børn.

Formål
Formålet med indsatsen er at øge kendskabsgrad til Aarhus på markederne Norge, Sverige, Tyskland og UK.

PRESSEINDSATS 2018
Pressebesøg i 2018 bliver, som tidligere, i samarbejde med VisitDenmark.

Ved pressebearbejdning er det de gode historier, der tæller. I samarbejde med VisitDenmarks pressemedarbejdere ved vi, hvad der kan fange mediernes interesse og vinkle historierne og sørger for kontakten til medierne i deres netværk. Ofte er det de "skæve historier" der fanger, og med presseaktiviteter er der mulighed for at få fortalt bredt om temaer eller at fortælle om konkrete tiltag i Aarhus tilpasset målgruppen.

 

MARKEDSFØRING GENNEM OMTALE
Gennem pressebesøg fra journalister fra vores prioriterede markeder Norge, Sverige, UK og Tyskland er der også åbnet op for gode historier fra Aarhus fra markeder fra hele verden.
Se artikler om Aarhus HER

ElskerDanmark Kampagne
I samarbejde med Dansk Kyst- og Naturturisme indgår VisitAarhus i kampagnen ElskerDanmark hvor formålet er at inspirere danskerne til at holde ferie i eget land.
www.elskerdanmark.dk

Business Region Aarhus
VisitAarhus indgår i en markedsføringsindsats med formålet at sætte fokus på Aarhus-regionen på det norske marked.
Kampagnesite BRA

DSB.dk - Aarhus
På DSB.dk kan du på kampagnesitet 'Tag toget til oplevelser' også blive inspireret til at tage turen til Aarhus.

 

Læs mere om markedsføringsaktiviteter i
2014 - 2015 - 2016 - 2017 - 2019


Del denne side

International anerkendelse af Aarhus

Aarhus har fået mange internationale anerkendelser

Aarhus er bl.a. blevet fremhævet i internationale medier som Lonely Planet og TripAdvisor samt i 2017 været Europæisk Kulturhovedstad.

Omtaler af Aarhus

Omtaler af Aarhus

#visitaarhus på Instagram

VisitAarhus på Instagram