Værtskab i din virksomhed

Værtskab i din virksomhed

Opnåede resultater for værtskabsforløb

Gennem evalueringer fra værtskabsforløbene i midtjyske virksomheder, er følgende resultater opnået:

  • 93% af respondenterne var tilfredse med forløbet
  • 84% af respondenterne mener at deres måde at yde værtskab på er forbedret

Værtskab i din virksomhed
Et værtskabsforløb har formålet at styrke den deltagende virksomhed, så virksomhederne bliver mere bevidste om deres styrker, og om hvordan de leverer god service. Et værtskabsforløb er primært et udviklingsforløb, hvor både ledelsen og medarbejderne får værktøjer til, hvordan de kan forbedre virksomhedens produkt og service, så gæsterne opnår en endnu større tilfredshed med deres besøg.

Et værtskabsforløb fokuserer dog ikke udelukkende på at ledelsen og medarbejderne får en større bevidsthed omkring, hvad deres virksomheds styrker og kvaliteter er. Et værtskabsforløb fokuserer også på at medarbejderne bliver gjort mere opmærksomme på, hvordan deres egen adfærd påvirker gæsterne, hvilke signaler de sender med deres kropssprog samt at de bliver i stand til at identificere gæsternes adfærd, behov og ønsker, hvilket øger mulighederne for større kundetilfredshed og mersalg.

I samarbejde med BergmanSmit Training tilbyder vi nu værtskabsforløb til virksomheder, der arbejder med erhvervsturisme i Region Midtjylland. Vi skræddersyr et forløb til netop din virksomhed, hvor alle medarbejdere er en del af forløbet.

Målgruppe:
Ledere og medarbejdere hos aktører med virksomhed inden for erhvervsturismen i Region Midtjylland. Målgruppen er samtlige medarbejdere i virksomheden (f.eks. reception, restaurant, køkken, housekeeping, teknik m.fl.).

Et kompetenceudviklingsforløb inden for værtskab
kan bestå at tre pinde:
1. Give lederne værktøjerne til at træne værtskabet på deres medarbejdere
2. Give medarbejderne værktøjer til at praktisere det gode værtskab
3. Få omdannet værktøjerne til adfærd i medarbejdernes hverdag

Målet KAN være, at medarbejderne:
- får en større forståelse for proaktivt værtskab
opnår "aha" oplevelser i deres rolle som vært
bliver bevidste om, hvordan egen adfærd påvirker gæsternes oplevelser
bliver bevidste om, hvilke signaler de sender via deres kropssprog
- får værktøjer til at identificere gæsternes adfærd, behov og ønsker
får værktøjer til salg og mersalg
får kommunikative værktøjer til at tackle vanskelige kundesamtaler

Metode:
Kompetenceudviklingsforløbet vil blive koblet op på virksomhedens vision og strategi. Det betyder, at instruktøren inden kursusforløbet sætter sig ind i de strategiske tanker og visioner, der er for den pågældende virksomhed. Instruktøren afholder derfor møde med den enkelte virksomhed inden udviklingsforløbet, hvor bl.a. følgende punkter er på dagsordenen:

- Virksomhedens mission, vision og værdier
- Hvad står vi for som virksomhed?
-
 Succeskriterier for udviklingsforløbet
Forventningsafstemning (virksomhedens/instruktørens)

Instruktører

Ole Smit
Ole har mange års erfaring med salg og salgsledelse fra bl.a. Dansk Supermarked Gruppen. Han har i de sidste 16 år arbejdet som proceskonsulent ved In Consulting, kursusleder ved Carsten Mørch Kurser og konsulent ved Comentor, hvor undervisningen i værtskab, salg og kundeservice har været kernekompetencer. Ole er bl.a. certificeret i JTI, 4MAT og Coaching.

Merete Bergman Smit
Merete er uddannet akademiøkonom og HD(O). Hun har tidligere arbejdet som destinationsrejseleder ved Thinggaard Rejser, tjener ved Himmerlands Golf og Country Club og salgschef ved Tulip International. I de sidste 15 år har Merete arbejdet som konsulent i kursusafdelinger i Aarhus og Aalborg, hvor f.eks. salg, kundeservice og værdiimplementering er kernekompetencer. Merete er bl.a. certificeret i JTI, DISC og 4MAT og er derudover tilknyttet firmaet Servicemind som mystery shopper.

Referencer
Bergman Smit har siden 2006 gennemført såvel åbne som tilpassede værtskabskurser i samarbejde med VisitNordjylland for bl.a. First Hotels, Stena Line, Aalborg Zoo, Color Line, Color Hotel Skagen, Rold Storkro, Himmerland Golf & Spa Resort, Skallerup Klit m.fl. 
www.bergmansmit.dk

Er du interesseret i netop dette, så kontakt projektleder Britt Hoffmann og hør nærmere.

Del denne side

ErhvervsturismeAkademiet

Forside: ErhvervsturismeAkademiet

 

 

 

FAKTA:

Dato

Efter aftale

Kursussted

Forløbet afholdes i den respektive virksomhed.

Pris

Gratis

* Betingelser for gratis deltagelse

 

Service og syltede agurker
Kursusforløb:

Forløbet består af en blanding af instruktøroplæg, erfaringsudveksling, praktiske øvelser og træning på jobbet. Forløbet er derfor meget praktisk orienteret, hvor enkeltheden er i højsæde, således at værktøjerne direkte kan implementeres i deltagernes hverdag. 

Der er i undervisningen lagt vægt på en dynamisk og levende undervisningsform, hvor brugen af inspirerende og relevante eksempler er af afgørende betydning. Den teoretiske indgang er, at deltagerne via konkrete værktøjer, ”aha” oplevelser og træning på jobbet opnår kompetencerne, motivationen og lysten til proaktivt at ændre adfærd.

Mersalg - vidste du at...

"En ny undersøgelse viser, at gæsterne/kunderne er vilde med mersalg. I de bedste kæder er det kun op til 50% af alle kundebesøg, hvor kunderne rent faktisk bliver tilbudt andre varer, end dem de selv kommer for at købe.

Ud af de kunder, der blev tilbudt andre varer, er 79,8% meget tilfredse med butikken. Ud af de kunder, der ikke blev tilbudt andre varer, er kun 66,5% meget tilfredse."  Next Level Companys undersøgelse af 20.000 kundebesøg.

  

 

 

 

Ole Smit

Ole Smit

Merete Bergman Smit

Merete Bergman Smit

Kontakt

Hvis du har spørgsmål vedrørerende ErhvervsturismeAkademiet, kan du kontakte VisitAarhus på info@visitaarhus.com.