Tag på venindetur til Aarhus

Aarhus er den perfekte destination til en tur med veninderne. Hvad enten I er til shopping, kulturelle highlights, god mad eller strandhygge – Aarhus har faktisk det hele og endda i gåafstand!

Bo midt i byen

Tjek ind på et af Aarhus' lækre hoteller og lad jer forkæle. Bo centralt midt i Aarhus med kort afstand til byens attraktioner og restauranter, eller bo ved vandkanten, hvor I kan snuppe en morgendukkert i det friske hav.

Shopping is always a good idea…

Hører du også til dem, der ikke kan tage hjem fra en ferie uden lige at få lidt nyt med hjem? Aarhus giver dig rigeligt med muligheder for at shoppe kendte designerbrands og lokale designs. På strøget finder du velkendte danske og internationale brands og med kaffe og juicebarer placeret i passende afstand mellem hinanden, er der rigelige muligheder for en pause i indkøbene.

I det charmerende og hyggelige Latinerkvarter ligger high-end designerbutikker som Marc Jacobs, Malene Birger og Isabel Marant side om side med hyggelige caféer, smykkeforretninger som AMOKsmykker og mindre special butikker såsom den unikke Hornvarefabrikken. De brostensbelagte gader hører til blandt de ældste gader i Aarhus. I Vestergade og gaderne omkring, finder du spændende butikker som Designer Zoo, 1+1 Textil og endnu en af byens high-end butikker Mulburry.

Salling Rooftop

Alt fra Michelin til Street Food

En tur til Aarhus er ikke fuldendt uden en god og hyggelig frokost eller middag på en af byens mange gode spisesteder. Slå jer ned i hyggelige rammer på Langhoff&Juul i Latinerkvarteret, eller spis side om side med de lokale aarhusianere i uformelle rammer på et af byens populære madmarkeder Aarhus Street Food eller Aarhus Central Food Market. Flere af byens restauranter er hædret med Michelinstjerner, Bib Gourmand og benævnelse i White Guide – niveauet i byen er højt og der er gastronomiske oplevelser til ethvert budget. Er I ikke klar til at gå tidligt i seng, så er der masser af vin- og cocktailbarer i Aarhus.

Langhoff&Juul

Unik shopping i museumsbutikkerne

I Aarhus finder du store attraktioner som ARoS Aarhus Kunstmuseum, med kunstværket Your rainbow panorama på toppen, Den Gamle By der tager dig med på en fascinerende tidsrejse gennem Danmarkshistorien, og ikke minst den arkitektoniske perle Moesgaard Museum der præsenterer fantastiske fortidsfund fra jernalderens våbenofringer til verdens bedst bevarede moselig Grauballemanden. Også her finder du god shopping!  Alle tre museer har inspirerende butikker med design, textil, bøger og unikke genstande, som du ikke finder andre steder i byen. Se top-attraktioner i Aarhus her.

Shopping i Aarhus efterår

Trendy Frederiksbjerg

Det er i Frederiksbjergområdet, du finder masser af skønne specialbutikker med kvalitetsfødevarer, design – og delikatessebutikker, som ligger side om side med charmerende caféer, klassiske værtshuse og skønne spisesteder. Prøv f.eks. at kiggeforbi hos Kählers Spisesalon, hvor du kan nyde lækre danske retter i tæt samspil med dansk og nordisk design og kunsthåndværk, eller nyd en cocktail på én af byens absolut hyggeligste cocktailbarer St. Pauls Apothek, der iøvrigt også serverer god mad. 

Skt Pauls Apothek

Rigtig god fornøjelse i Aarhus

Del denne side