Strategiværksted

Kursusforløb for ledere på overordnet ledelsesniveau
I opgangstider er der ofte ikke det store behov for strategisk tænkning i små og mellemstore virksomheder. Men når markedet strammer til og udbuddet overstiger efterspørgslen, bliver konkurrencen pludselig anderledes hård og det bliver nødvendigt at gøre sig meget klart, hvordan vores virksomheder allerbedst skaber værdi.

Det bliver derfor nødvendigt at foretage flere tilvalg og fravalg i forhold til markedet, og det bliver en fordel at have en strategi- eller forretningsplan.

At skabe en strategiplan samt finde tiden til det kan være en svær opgave for de fleste forretninger. Derfor fokuserer forløbet "Strategiværksted" på at tage den enkelte deltager i hånden og skabe en strategi med din egen virksomhed som case, som du kan bruge fremadrettet.

Hvem kan deltage?
Forløbet er for dig der har det overordnede ansvar for din virksomheds økonomi og ledelse. Dvs. du er sandsynligvis direktør, hotelchef eller lignende. Din virksomhed er en lille eller mellemstor service virksomhed der primært henvender sig til erhvervsturisme og er beliggende i Region Midtjylland. Dvs. jeres kunder omfatter forretningsfolk eller møde-, messe- og konferencedeltagere.

Din indsats under forløbet
Lad os gøre det klart fra begyndelsen: Det er dig, der skal gøre arbejdet! At udarbejde en strategi er hårdt arbejde. Du skal være indstillet på at prioritere en del arbejdstid til forløbet sammen med os (60–80 timer over fire måneder). Dit udbytte vil til gengæld være al arbejdet værd.

Underviseren
Han har mere end 20 års erfaring i ledelse og facilitering af forandringsprocesser i servicevirksomheder og ”hands on” ledelseserfaring fra forskellige positioner, i både små og store organisationer forskellige steder i verden.

Mike har bl.a. været som adm. direktør for Kristensen Oceanfront Restaurants i Sydafrika, underviser på Business School Netherlands og samarbejder med Chester University, UK og flere internationale service- og hotelvirksomheder. Mike har en MBA fra International Management Center i Oxford, UK.

Du kan læse mere om Mikes erfaringer og kvalifikationer i kursusbrochuren (PDF-format) ovenfor.

Del denne side

ErhvervsturismeAkademiet

Forside: ErhvervsturismeAkademiet

Udtalelser om Strategiværkstedet

”Strategiværkstedet og især Mike Hohnen, har lært mig at fokusere på de vigtigste elementer i hvorledes vores virksomhed sikrer et positivt udbytte af en professionel strategi og handlingsplan. Til glæde for medarbejdere, gæster og ejerkreds.”

Thomas Weifenbach Jensen, Montra Odder Parkhotel

”Det har været et rigtig godt forløb med masser af ny læring om nye måder at gribe strategiarbejdet an på. Jeg har brugt forløbet meget konkret og har allerede benyttet flere af værktøjerne med ledergruppen, for at vi alle er med til at sætte fremtidens strategi for Montra Hotel Sabro Kro.

Derved er vores strategiarbejde blevet mere nærværende for flere end topledelsen, og vi kan sammen arbejde med den tilgang, som vi tror, at vi skal angribe de kommende år med.”

Jakob Beck Wätjen, direktør hos Montra Hotel Sabro Kro

Kontakt

Hvis du har spørgsmål vedrørerende ErhvervsturismeAkademiet, kan du kontakte VisitAarhus på info@visitaarhus.com.