Den historiske by Aarhus

Foto: Den Gamle By

Aarhus har Danmarks yngste befolkning, men er også en af landets ældste byer. Her kan du opleve historiens vingesus - hvad end du er interesseret i stenalderen, Vikingetiden eller samtidshistorien.

Aarhus’ historie

Aarhus var oprindeligt en vikingeby, der gik under navnet Aros. Der findes arkæologiske fund, der daterer byen helt tilbage til 700-tallet. På grund af placeringen har Aarhus været en vigtig handelsby både i vikingernes Danmark og op igennem middelalderen.

Byens historie kan udforskes flere steder i byen, men et godt sted at starte, hvis det er vikingetiden, der fanger din interesse, er det lille kældermuseum Vikingemuseet lige ved Domkirken. Her kan du blive klogere på vikingetiden og følge dit museumsbesøg op med en gåtur rundt i området, der netop dannede rammen om vikingebyen Aros.
 

Fra stenalderen til i dag

Moesgaard museum set fra oven

Moesgaard Museum

Foto: Moesgaard Museum

Hvis du er historieinteresseret, er Moesgaard Museum i Højbjerg syd for midtbyen et must. Museets imponerende bygning dukker op af jorden, ligesom de arkæologiske fund indenfor har gjort.

Her kan du udforske de spændende permanente udstillinger med fokus på området omkring Aarhusbugten og Danmark fra oldtiden og frem til de nutidige etnografiske udstillinger. Du finder også særudstillinger, som dækker og har dækket over alt fra Mongoliets folk til neandertalerne.

Købstadsmuseet Den Gamle By

En anden absolut nødvendighed på listen over besøgsdestinationer for de historieinteresserede er Købstadsmuseet Den Gamle By.

Start for eksempel på museet i museet, Aarhus Fortæller, hvor du kan følge historien fra vikingebyen Aros hele vejen op til Aarhus, som den ser ud i dag.

Vidste du, at du kan gå på opdagelse i Den Gamle By i gamle huse , der er genopbygget fra forskellige steder af Danmark?

Oplev også de gamle bindingsværkshuse helt tilbage fra 1500-tallet eller de genskabte lejligheder fra 1970’erne med alt lige fra jakker på knagen, mad i køleskabet og sæbe ved håndvasken.

I Den Gamle By kan du blive klogere på livet og historien i Aarhus med udstillingerne om livet før 1900-tallet, moderne tider i 1927 og velfærd og frisind i Aarhus anno 1974.

Et historisk sted

Aarhus er et historisk sted i sig selv, og det mærker du tydeligt, når du går rundt i Aarhus’ gader. Latinerkvarteret er det ældst bevarede kvarter i Aarhus og opstod i slutningen af 1400-tallet. I dag er området den perfekte kombination af Aarhus’ gamle historie og nutidens lækre butikker, god mad og drikke og helt specielle atmosfære.

Vor Frue Kirke

Foto: Vor Frue Kirke

I udkanten af Latinerkvarteret ligger Aarhus Domkirke ved Store Torv og Bispetorv. Byggeriet af Aarhus Domkirke blev påbegyndt i 1100-tallet i romansk stil. Kirken stod først færdig henimod år 1300.

Kirken gennemgik en stor ombygning fra omkring midten af 1400-tallet til år 1500, som forvandlede bygningen til en gotisk katedral. Med sine 93 meter er Aarhus Domkirke Danmarks længste kirke. Fra begyndelsen har den været viet til de søfarendes helgen, Skt. Clemens.

Teksten er udarbejdet med støtte fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse

Historiske kulturtips - i hjertet af Aarhus

Moesgaard Vikingetræf

Forhistoriens Aarhus

Tilbage til vikingetiden

Aarhus Domkirke

Vores kulturarv

Historiske kirker

Lilletorv med hestevogn i Den Gamle By i Aarhus

Museer i museet

Den Gamle By og de mange museer

På cykel gennem Latinerkvarteret i Aarhus

Latinerkvarteret

Det gamle Aarhus

Flere anbefalinger

Sammensæt dit ophold i Aarhus - hele vejen rundt.

Restaurant Frederikshøj i Aarhus

Spis godt

Shopping i Aarhus

Shopping

Elsker du også at shoppe?

Dobbeltværelse på Hotel Oasia i Aarhus

Sov godt

Find den bedste seng i Aarhus!

Marie-Louise og Anne-Cathrine - lokale i Aarhus

Din lokale guide

Få tips fra de lokale