Grøn oplevelse
©  Foto:

Hotel Randers

Hotel Randers er et af de ældste provinshoteller i Danmark og er med sine historiske rammer en blanding af et klassisk og et moderne hotel, der matcher standarden med 4 stjerner.

Førsteklasses hotel

Hotel Randers er beliggende i hjertet af middelalderbyen Randers i gåafstand til butikker, byens torv og diverse kulturtilbud. Hotellet har i mere end 165 år været en oase med plads til nydelse, ro og fordybelse – og til fest, fejring og skabelsen af varige minder.

Værelser og faciliteter

Hotellet blev opført i 1856 og er i løbet af årene blevet nænsomt renoveret, senest i 2016. Historiens vingesus mærkes tydeligt på det smukke hotel med 84 smagfuldt indrettede værelser. Alle værelser har topmoderne faciliteter og gratis wifi.

Gennem årene har nogle af Danmarks og verdens største personligheder boet på hotellet, såsom H.C. Andersen, Ringo Starr, Simon Spies, Victor Borge og Johnny Depp.

Hotellet tilbyder gratis adgang til fitness og sauna for overnattende gæster.

Brasserie Mathisen

I hotellets brasserie bliver du budt indenfor til udsøgte madoplevelser, hvor der altid er et stort fokus på friske råvarer og sanselige smagsoplevelser. Nyd delikate og tilpassede vine i en hyggelig og afslappende atmosfære til enten frokost eller aften.

Hotel Randers by Hornsleth

Nyd en drink i hotellets hyggelige loungebar, der ligger i forlængelse af lobbyen. Her står bartenderne klar med et udvalg af champagne, øl, vin og drinks. Nogle aftener er der live-musik i baren.

Events

Hotellet afholder løbende forskellige events, f.eks. intimkoncerter, podcast-events, baggårdsmusik, julefrokoster og julejazz. Du kan løbende holde dig orienteret om disse på hotellets egen hjemmeside.

Selskaber på Hotel Randers

Igennem mere end 100 år har Hotel Randers været vært for talrige jubilæer, bryllupper, konfirmationer og store middage. Selskabslokalerne kan rumme op til 120 personer og hvert lokale har sit helt eget særpræg. Festmenuerne er et velsmagende kapitel for sig. Køkkenet byder på gastronomi efter klassiske opskrifter med moderne præg.

Se, hvad andre deler på Instagram

#hotelranders #visitranders #visitaarhusregion