Skøjtebanen foran Musikhuset

Skøjtebanen foran Musikhuset bliver desværre ikke sat op i 2020 grundet Covid-19. 

Kom på glat is, og nyd en tur på den udendørs skøjtebane foran Musikhuset Aarhus og ARoS, når vinterkulden melder sin ankomst og giver dig farve i kinderne, sved på panden og vind i håret.

Øv dig, eller vis dine tricks på den udendørs skøjtebane

Genopfrisk dine gamle tricks, øv dig i piruetter, se, hvor hurtigt du kan skøjte, eller lær det for første gang. Skøjtebanen er åben for alle og er en sjov vinteraktivitet, der giver smil på læben og røde kinder. Tag godt med varmt tøj på og din kæreste, børn eller venner under armen, og sus af sted over isen i flotte omgivelser.

Det er gratis!

Den udendørs skøjtebane er gratis og åben for alle. Medbringe dine egne skøjter eller lej et par for 50 kr. i boden foran skøjtebanen. 

Åbningstider for skøjteudlejning

Leje af skøjter er muligt i perioden december-februar. 
Mandag 12.00-18.00
Tirsdag 12.00-18.00
Onsdag 12.00-18.00
Torsdag 12.00-20.00
Fredag 12.00-20.00
Lørdag 10.00-17.00
Søndag 10.00-17.00

Gratis skøjteleje med AarhusCARD

Med et AarhusCARD får du gratis leje af skøjter. 

#skøjtebanen #visitaarhus #visitaarhusregionen