VisitAarhus

Sandmanden i Aarhus Teater

Oplev det berømte eventyr om Sandmanden i Aarhus Teater. Publikum præsenteres for ægte gys og mørke magter. Forestillingen er en urpremiere skabt i samarbejde med det markante teater Sort/Hvid og det internationalt anerkendte Holstebro Dansekompagni.

Unikt samarbejde

Glæd dig til et unik samarbejde mellem Holstebro Dansekompagni, Sort/Hvid og Aarhus Teater, når de kaster sig sammen over det romantiske, gysende og sorte eventyr med musik af Den Sorte Skole.

Ægte horror og gyserhistorier

Sandmanden er ham, der kaster sand i øjnene på de børn, der ikke vil sove, til øjnene begynder at bløde og trille ud af hovedet. En figur, der nat og dag martrer den unge Nathanael og fører ham ind i et blændende vanvid.

Der er dømt ægte horror, når Christian Lollike dramatiserer Hoffmanns mest berømte eventyr, Sandmanden fra 1817. Hoffmann er med sine gyserhistorier om mørke magter, indre dæmoner og forvitrende galskab kanoniseret som skrækromantikkens Godfather. 

#aarhusteater #visitaarhus #visitaarhusregionen