Rus-vikinger i øst på Moesgaard Museum

Oplev helt ny viden på Moesgaard Museum i Aarhus, når de lukker dørene op for deres unikke særudstilling om Rus-vikingerne. Kom med på rejsen og følg vikingerne og deres bosættelser i øst, hvor de opnåede magt og umådelig rigdom.

Togter mod øst 

Denne særudstilling på Moesgaard Museum følger Rus-vikingernes fodspor i Østerled. Mange tror vikingerne drog mod vest, hærgede, plyndrede og vendte hjem igen. Vikingernes togter mod vest til Normandiet og England er veludforsket og velbeskrevet. Men deres togter mod øst over Østersøen og videre af floderne til Byzans og Det Arabiske Kalifat har ingen nogensinde haft et så klart billede på. 

Ny viden 

Åbningen i østlandene har givet Moesgaard Museum adgang til ny viden om de vikinger, der drog mod øst. Moesgaard Museum har længe haft et ønske om at vise publikum vikingerne, deres bosættelser og og rejser i øst fra en ny vinkel. Nu kan du endelig opleve særudstillingen med udgangspunkt i den nyeste viden, som fortæller overraskende historier om vikingerne. 

Historien bag Rus-vikingerne

Kom med på en scenografisk rejse ind i en epoke på omkring 250 år fra ca. 800-1050, da hele det østeuropæisk kontinent "opdages" af Rus-vikingerne. Vikingerne møder pelsjægere, baltiske og slaviske folkeslag og steppelandets nomader i syd. Mødet bliver hurtig en kæmp om magt, rigdom og ikke mindst sølv. 

Læs mere om særudstillingen her.

#moesgaardmuseum #visitaarhus #visitaarhusregionen