Oplev den forrygende teaterforestilling, INSIDEREN på Teater Katapult i Aarhus. Med det banebrydende 3D-lyd univers og et sanseligt videodesign inviteres du med ind i hovedet på INSIDEREN.
Teater Katapults INSIDEREN er en forestilling om bedrag, genialitet og grådighed. Forestillingen er inspireret af den stadig aktuelle gigant-svindelsag om udbytteskat.
Du kommer med in bag frontallapperne på en ung finansmand, der var med til at udtænke verdens største kup mod statskasserne i Europa. Du er med ham til møder, på natklubben, i bad og hans mange dilemmaer.
Under hele forestillingen vil publikum sidde med høretelefoner som præsenterer for et intenst, musikalsk og drømmende fortælleunivers. Den nye 3D-lyd giver med garanti publikum en unik oplevelse og en følelse af at være helt tæt på INSIDEREN.