Påskeoplevelser for hele familien

Påskeoplevelser for hele familien

Tag familien med til Aarhus i påsken og nyd forårets komme.

Der er noget i luften ― og dagene er blevet længere og solens stråler varmere. Det er tid til at komme ud og nyde livet og få en masse gode og sjove oplevelser sammen. Og her er påsken en rigtig god anledning. 

De små og store påskeoplevelser

Museer og attraktioner ved, at påsken er et tidspunkt, hvor hele familien er samlet og gerne vil nyde skønne oplevelser sammen. Derfor har de igen sammensat rigtig mange udstillinger og aktiviteter med fokus på, at I netop får en sjov og spændende oplevelse sammen.

Påskeoplevelser for hele familien i Aarhus

Tag f.eks. en tur i Tivoli Friheden og få gys og grin i parkens mange forlystelser. Eller en tur på byens mange museer, hvor der er udstillinger, som involverer, fortæller og viser historierne. Prøv at se, om du kan finde de gemte påskeæg på Naturhistorisk Museum, oplev Kunsternes Påskeudstilling, mal et æg i Den Gamle By ― eller se det hele lidt fra oven gennem regnbuen Your rainbow panorama på toppen af ARoS. Skulle du ønske at dykke ned i en dejlig, svunden tid, hvor kollektiv, frihed og kernefamilien var i fokus, skal du helt afgjort besøge 70'er-kvarteret i Den Gamle By.

Aktivitet og natur lige i baghaven ...

Sjov og aktivitet i bybilledet i Aarhus

Obs: Tag dit skateboard med, når du kigger forbi Godsbanen

Påsken i Aarhus er også det perfekte tidspunkt til at gå på opdagelse i det fri. Selv om Aarhus er Danmarks næststørste by, er åbne byrum, skov og strand, søer og parker altid lige uden for døren. Gå ud og udforsk byen, eller tag en tur i skoven, som nu begynder at grønnes, og se hvor anemonerne pibler frem. Det er en oplagt lejlighed til at tage familien med ud i det fri og nyde en skovtur, et byrum og hinanden ― med plads til løb, leg, sjov og aktivitet sammen.

En hyggetur i byen

Du kan altid finde en hyggekrog i Aarhus, hvor du kan hygge dig sammen med farmand

Også i centrum af Aarhus kan du fornemme hyggen og forårsstemningen, og på de mange fortovscaféer kan du møde både de lokale og gæster udefra. Find din egen krog og nyd et par skønne og afslappende timer sammen med familien og en dejlig varm kop kaffe, kakao, en sodavand eller en kold fadøl. Her handler det ikke om at blive hurtigt færdig og komme videre i en fortravlet dagligdag. Det handler om at nyde årstiden, påsken og hinandens nærvær. 

Find her tips til byens restauranter og caféer.

Et dejligt sted at sove

I Aarhus kan det være svært at nå alt det, I gerne vil opleve på én enkelt dag. Mellem byens mange overnatningssteder finder I helt sikkert et sted, der passer lige til jer, og efter en god nats søvn kan I sammen gå på jagt efter nye eventyr i Aarhus.

Læs meget mere om påskeoplevelser i Aarhus

Del denne side

AarhusCARD – oplev mere for mindre

AarhusCARD: discover more

  • Gratis adgang til mere end 25 museer og attraktioner
  • Gratis transport med bus i Aarhus og hele region Midtjylland
  • Gratis transport med Letbanen
  • Gratis parkering i centrum af Aarhus

Dit fordelskort til Aarhus. Oplev mere af Aarhus med gratis entré til attraktioner og aktiviteter og sjove oplevelser for hele familien.