I Aarhus kan du gå rundt til de fleste seværdigheder, og der er nok at vælge imellem. Vil du nyde den skønne natur, der omkredser Aarhus, er der heller ikke langt til Marselisborgskovene i syd, Risskov i nord eller strandene og de nye havnearealer ind imellem.

Er du ny i byen, er de traditionelle og historiske gåture altid en god måde at lære Aarhus at kende på, men der er også rig mulighed for at opleve en skæv og anderledes vinkel på Aarhus – alt kan lade sig gøre! De veluddannede guider hos fx Service & Co. står klar til at hjælpe med at skræddersy og guide på lige præcis den tur, du ønsker. Vil du hellere udforske byen på egen hånd, er der også rig mulighed for det.

Du kan ikke undgå at mærke pulsen i Aarhus, en by i rivende udvikling, hvor kulturen og kreativiteteten blomstrer. 

Området ved Frederiksbjerg byder på skønne specialshops med kvalitetsfødevarer, design – og delikatessebutikker. De ligger side om side med charmerende cafeer, klassiske værtshuse og skønne spisesteder.

Oplev også Latinerkvarteret i hjertet af Aarhus med smalle brostensbelagte gader, cafeer og små butikker, er det på en dejlig sommerdag næsten som at være i Paris.

Besøg byens mange interessante museer, hvor du både kan blive klogere og underholdt. Tag del i stemning og liv i butikker og cafeer, i gader og stræder, hvor du kan fornemme, at Aarhus er en gammel by med en lang og spændende historie.

Udforsk Aarhus på flere forskellige måder