Julemarked på Museum Jorn

Julemarkeder i Aarhusregionen

Foto: Museum Jorn

Kom i julestemning i Aarhusregionen - besøg de små og store julemarkeder, butikker og hyggelige boder rundt i regionen. Nyd et glas gløgg og en æbleskive - og find årets julegaver, hyggelige mandelgaver og juleklip, som I kan hygge jer med og arbejde videre på, når I kommer hjem.

Skal det være det gode gamle traditionelle julemarked, et julemarked med unikt kunsthåndværk, smukt julepynt og masser af inspiration til dine julegaver eller julemarkedet ude på landet, hvor familien også kan møde de søde små husdyr. Find nedenfor en oversigt over nogle af de bedste julemarkeder i Aarhusregionen i 2022.

Hvilke julemarkeder vil du gerne besøge?

Liste
Kort
Juletræ på torvet i Den Gamle By, Aarhus
Foto: Den Gamle By

Julemarked i Den Gamle By

Gå på opdagelse blandt de mange boder i Den Gamle By, hvor hele familien kan lære mere om, hvordan julen var i gamle dage. Du kan både finde mandelgaver, værtindegaver og julegaver i de hyggelige markedsboder, der bugner af spændende varer.

Læs mere

Julemarked i Tivoli Friheden

Kom i julestemning, når Tivoli Friheden forvandler parken til et eventyrligt juleland med nisser, julemænd og masser af lys og julehygge. Nyd også de mange fantastiske julelækkerier fra Kødbyens Mad & Marked, der igen i år åbner deres lækre madmarked i Tivoli Friheden. I boderne kan du købe alt fra et solidt aftensmåltid til søde lækkerier.

Læs mere

Julemarked i Ridehuset

I Ridehuset, tæt på ARoS  og Musikhuset, finder du Aarhus Kunst- og Julemarked. Det traditionsrige julemarked er et af de største julemarkeder i Aarhus, og har eksisteret i mere end 20 år. Her kan du gå på opdagelse i noget af det bedste kunsthåndværk, Aarhus har at byde på.

Oplev hvordan det gamle Ridehus bliver pyntet op til jul og nyd duften af hjemmebag, der spreder sig med den hyggelige julestemning. 

Julmarked på Ree Park safari
Foto: Ree Park Safari

Julemarked i Ree Park Safari

Gå på opdagelse på julemarkedet i og omkring den store Central Station i Ree Park Safari. Her kan du juleshoppe i de spændende boder med unikke julegaver og lækre delikatesser.

Læs mere
Julesne på Strøget i Aarhus
Foto: Photopop, VisitAarhus

Juleshopping på Strøget

I december kan du finde mange spændende juleboder på Strøget. Mens du juleshopper, kan du nyde den liflige duft af brændte mandler, der ved juletid breder sig i hele midtbyen. Ved mørkets frembrud tændes en lysende stjernehimmel, der smukt strækker sig langs gågaden og bestemt er et syn værd for både store og små.

Læs mere

Julemarked på Ingerslevs Boulevard

På Ingerslev Boulevard bliver det populære marked omdannet til et julemarked med spændende madvarer og traditionelt julepynt. Selvom det er vinter, er der lidt sydlandsk stemning på markedet, som du finder midt på Ingerslevs Boulevard.

Læs mere
Julemarked på Stenvad Mosebrugscenter
Foto: Destination Djursland

Julemarked på Stenvad Mosebrugscenter

Glæd jer til masser af julestemning, når Stenvad Mosebrugscenter endnu engang slår dørene op til deres hyggelige julemarked!

Læs mere

Hyggelige, lokale julemarkeder i Aarhus

Hvis du elsker jul og julemarkeder, så er du heldig - Aarhus har nemlig et væld af små, lokale julemarkeder, hvor du er garanteret julehygge og masser af julestemning.

Læs mere

Hvilke restauranter, hoteller og attraktioner holder åbent hen over julen - og hvordan er butikkernes åbningstider?

Få et overblik over julens åbningstider her.