Skyttehusets Outdoor Camp i Søhøjlandet ved Silkeborg

Nyd foråret i Aarhusregionen

Foto: Skyttehusets Outdoor Camp

Sæt kursen mod et forrygende forårseventyr, hvor naturen vågner op, folder sig ud og inviterer på fantastiske oplevelser og livlige aktiviteter, byerne fyldes af pulserende og hyggeligt byliv, og overalt møder du skønne kulturelle perler - alt sammen inden for kort afstand. 

Naturen springer ud - kulturen inviterer på nye oplevelser, og alt dufter af forår. Gastronomien byder på nye lækre smage, og vi søger igen mod skønne udendørs aktiviteter. 

Kulturelle oplevelser

Aarhusregionen har et rigt kulturliv og byder på rigtig mange spændende museer og attraktioner.

Tag f.eks. en tur gennem de historiske gader i Den Gamle By og træd ind i hverdagen, som den så ud i 1974, 1924 eller 1864. Besøg Moesgaard Museum, hvor du kan se, hvordan arkitektur, natur og historie har et samspil ud over det sædvanlige. Gå på opdagelse på ARoS Aarhus Kunstmuseum, hvor du også kan opleve den ikoniske regnbue Your rainbow panorama.

Eller besøg Museum Jorn, som er et af de mest anerkendte kunstmuseer i Skandinavien, grundlagt af den kendte danske CoBrA kunstner Asger Jorn.

Men du kan også besøge et af verdens længste træskibe Fregatten Jylland, som ligger i Ebeltoft, og hvor du kommer helt tæt på det barske sømandsliv, der var engang. Du kan også gå på opdagelse i en labyrint af minegange, opleve underjordiske søer og høre spændende historier i verdens største kalkgrube Mønsted Kalkgruber.

De 25 mest besøgte attraktioner

Foto: Mønsted Kalkgruber

Vil du have fart, sjov og action

Nogle forlystelse åbner dørene til sæsonen i påsken, og det er nu tid til igen at give den gas i rutschebaner, gynger og sjove forlystelser. Tag f.eks. forbi hos Aarhus' forlystelsespark Tivoli Friheden (åbner 12. april 2024), hvor hele familien kan hygge sig med sjov, grin og action. Eller tag en tur i Djurs Sommerland (åbner 27. april 2024), som er Nordens største sommerland med et helt unikt dinosaurland.

Er du til fart, sjov og action

Foto: Djurs Sommerland

Besøg dyrene

I Aarhusregionen åbner der sig en kæmpe dyreverden, hvor du kan møde alt fra hajer og pingviner i Kattegatcentret i Grenaa, regnskovens vilde og fascinerende dyreliv i Randers Regnskov, isbjørne, ulve og ræve i Skandinavisk Dyrepark - og til at du kan tage på en safaritur gennem fire kontinenter i Ree Park Safari.

Bedste guide til: Alverdens dyr

Foto: Randers Regnskov

Ud i naturen

Elsker du den smukke natur, er du i Aarhusregionen aldrig langt fra skov og strand. Snør løbeskoene og løb en tur i en af de mange smukke skove og parker i Aarhus. Find traveskoene frem og gå til tops på Himmelbjerget eller tag en hyggetur på Silkeborg Søerne med Hjejlen verdens ældste originale kulfyrede hjuldamper i drift.

Er du mere til en tur langs vandet, er der mange fantastiske strande, hvor du kan nyde den friske luft, lytte til bølgeskvulp og samle smukke sten.

Og husk at det også er i foråret, du kan se og nyde de smukke kirsebærtræer, når de springer ud i et fantastisk lyserødt slør. Her anbefaler vi dig en tur i Mindeparken i Aarhus tæt på Marselisborg Slot, hvor de blomstrer meget smukt med Aarhus bugten som baggrund.

Mulighederne er mange!

Fussingø sø og Fussing skovene ved Randers

De bedste naturoplevelser

Foto: Jakob Lerche

Spis og drik - og et dejligt sted at sove

Hvad mangler for at gøre ferien god? Et dejligt sted at sove, lidt hyggeshopping og så den gode mad og drikke.

På en bytur er det altid hyggeligt at gå på opdagelse i de lokale butikker i charmerende sidegader, kvarterer og stræder. Tag på bytur i Aarhus, Danmarks anden største by eller besøg en af de mange andre hyggelige byer i Aarhusregionen, som alle byder på unikke og skønne shoppingture. 

Husk at hvile fødderne undervejs og tag en pause på en af de mange restauranter, caféer eller kaffebarer. Her finder du alt fra sushi, street food til udsøgte Michelin oplevelser.

Obs.: Vær opmærksom på at butikkerne holder lukket Skærtorsdag, Langfredag samt 1. og 2. påskedag.

Flere tips til din bedste ferie

i Aarhusregionen

Familie på tur i Ebeltoft på Djursland

Byer og steder

Aarhus, Djursland, Randers, Viborg, Silkeborg ...

Trolden Elle i Viborg

Bæredygtighed i fokus

Sangstrup Klint på Djursland i solnedgang

Udforsk naturen

Your rainbow panorama på toppen af ARoS Aarhus Kunstmuseum

Kulturelle højdepunkter