Frivillig i Kong Arthur

Til sommer vender Det Kongelige Teater tilbage til Aarhus med et actionbrag af ridderlige dimensioner. Årets forestilling tager udgangspunkt i legenden om Kong Arthur, og kommer til at udspille sig i det smukke landskab omkring Moesgaard Museum. 

Her fortælles historien om tapre riddere og skønne dronningers kamp mod de onde mørke kræfter i en magisk og storslået kulisse. 

Forestillingen har premiere den 22. maj og spiller hver aften fra tirsdag til lørdag frem til 29. juni. Forestillingen spilles fra kl. 20.30- 23.00

FRIVILLIG VED KONG ARTHUR

Kunne du tænke dig at være med som frivillig i Kong Arthur? 

Opgaverne er mangeartede men alle knyttet til afvikling af forestillingen, der vil blandt andet være opgaver med at anvise pladser - scanne billetter - opsyn og velkomst af publikum - oprydning - kontakt til publikum - cafe i publikumsområdet - soignering af området - ad hoc-opgaver. Ca 45 frivillige løfter denne opgave ved fælles hjælp hver aften. 

Alle frivilligopgaver ligger i tidsrummet mellem 16.30 - 00.00, og er altså uden for normal arbejdstid.  

Hvis du gerne vil tilmelde dig som frivillig eller læse mere kan du klikke her.

FRIVILLIG STATIST I KORET

Lige nu søger vi korsangere, som skal være med i de 30 mands store Søkor i Kong Arthur. Som en del af Søkoret synger du de smukke sange, der er blevet komponeret til forestillingen. Søkorets sange er med til at skabe den fantastiske stemning under forestillingen og er derfor en meget vigtig brik i stykket.

Sangene synges med en teknik der kunne minde om samisk yoik og bulgarsk folkemusik. Det lyder fantastisk! Vi tilbyder dig gratis øvegange med professionel korleder hver onsdag til uge 16, så du kan lære sangene.

Fra uge 17 til uge 20 er der prøver på Moesgaard, hvor vi sammen med de andre statister øver forestillingen igennem.

Der er premiere på forestillingen den 22. maj og sidste forestilling spilles den 29 juli.

Hvis du er interesseret i at være med i koret, så send en mail til Anne-Sofie Thomsen på ast@visitaarhus.com

Minimumsalder for statister er 16 år. Opgaven som frivillig statist er ulønnet.

OPLEVELSE FOR LIVET

Som frivillig eller statist ved Kong Arthur får man en oplevelse for livet og nye venskaber. Du kan se frem til stort fællesskab hvor alle samarbejder om at få forestillingen til at forløbe glat og gelinde. Sammenholdet på en kæmpe produktion som denne er unikt!

Den tid man investerer, får man fuldt ud tilbage i både oplevelser, fællesskaber og venskaber.

Hvad vil det sige at være statist til en udendørsforestilling? - se denne lille video, som er optaget i forbindelse med statisterne til Røde Orm i 2017

Se video af statister til Røde Orm

SPØRGSMÅL?

Har du spørgsmål er du altid velkommen til at sende en mail til rethinkers@... 

LINKS

Læs mere på Det Kongelige Teaters hjemmeside HER

Eller se eventet og historien HER

 

 

 

Del denne side

Har du brug for frivillige?

Har du brug for frivillige ReThinkers, er du altid velkommen til at rette henvendelser til os på rethinkers@..., hvis du overvejer at knytte frivillige til dit arrangement eller ønsker at få spredt budskabet til potentielt flere frivillige.

Læs mere