Gå i Dictes fodspor gennem Aarhus

I hælene på Dicte ... sæson 1

Kender du Dicte? Og er du nysgerrig på at opleve Dictes Aarhus?

Nedenstående fortællinger er baseret på scener og handlinger fra den danske krimiserie Dicte, som er skrevet af forfatter Elsebeth Egholm, og som finder sted i og omkring Aarhus. Skuespilleren Iben Hjejle har hovedrollen, som den aarhusianske kriminalreporter Dicte Svendsen.

Fortællinger og steder, som er nævnt nedenfor, tager udgangspunkt i udsendelserne og giver dig mulighed for, når du er i Aarhus næste gang, at tage på tur i Dictes fodspor. Dyk ned i historierne og prøv dig frem.

Dictes arbejdsplads

Dicte arbejder på avisen Dagbladet. Avisens redaktion har til huse på hjørnet af Harald Skovbys Gade og Åboulevarden oven på cocktailbaren Herr Bartels midt i Aarhus centrum. Dicte og hendes veninder mødes tit på Åboulevardens mange caféer. Hold selv et hvil på en af de mange gode caféer langs åen, for at nyde en forfriskning.

Første drab - på Aarhus Havn

I første afsnit af Dicte findes en gravid kvinde dræbt på Aarhus Havn.

Havnen - Aarhus skumle baghave

Den myrdede bosniske kvinde findes myrdet på den del af Aarhus Havn, som hedder Mellemarmen. Gå en tur derud og se om I kan finde nogle af filmlocationerne. I tv-serien bliver liget fundet liggende i nærheden af et diskotek. I virkelighedens Aarhus ligger der ikke noget diskotek på havnen, men det gjorde der, da Elsebeth Egholm skrev krimiromanen om Dicte "Personskade". 

Flere andre scener i Dicte er filmet på havnen i Aarhus.
Læs mere om Aarhus Havn

Wagner redder sig en p-bøde

Bendtsen og Wagner befinder sig en eftermiddag efter arbejde på toppen af Sallings P-hus. Her møder de en parkeringsvagt, som er ved at blive overfuset af en vred mand, som har fået en parkerings-bøde. Wagner tager parkeringsvagten i forsvar og vinder skænderiet over manden. Da Wagner går hen til sin egen bil, har han selv fået en bøde. Bendtsen observerer hele seancen med et smil.

Gå selv op på toppen af Sallings P-hus for at nyde den gode udsigt over Aarhus.
Læs mere om Salling

Rosas møde med kæresten

I et af seriens første afsnit mødes Rosa med sin kæreste i Mølleparken for at tale med kærestens tidligere veninde. Veninden er socialt udstødt, og er ikke til megen hjælp, men hun synes, at kæresten opfører sig lidt mærkeligt.

i mange år har Mølleparken i Aarhus været mødested for mange forskellige eksistenser. I forbindelsen med genåbningen af åen har området dog fået en fornyelse, og med parkens centrale placering mellem Strøget og ARoS er den blevet et yndet mødested for den urbane befolkning, som især om sommeren, nyder parkens rum og grønne arealer.
Læs mere om Mølleparken

Mejlgade

En af de mest omtalte gader i tv-serien Dicte er Mejlgade. Her er også en del af tv-serien optaget, og Dictes eksmand, Torsten, bor i gaden. Gå på jagt efter glimt af scenerne fra serien og find ud af, hvor I tror Torsten bor.

Mejlgade er kendt for sit hippe og urbane miljø og her ligger mange gode spisesteder.
Læs mere om Mejlgade

Hvordan kunne det ske?

En formiddag sidder Dicte med veninden Anne på en af Vadestedets caféer. Pludselig får Dicte øje på en spand, som kommer flydende med strømmen i Aarhus Å. Spanden indeholder liget af et spædbarn. Dicte og Anne er forfærdet - hvordan kan sådan noget finde sted? - Dicte er på sagen.
Læs mere om Vadestedet 
Læs mere om Åboulevarden

Skuddrama i Marselisborg Skovene

Skuddrama i Marselisborgskoven under Dicte

Marselisborg Skovene var kulisse til optagelserne, hvor Dicte forsøgte at redde en gravid kvinde fra at blive kidnappet. Prøv om du kan følge Dictes spor på en tur i de smukke Marselisborg Skove og se, om du kan finde stedet, hvor scenerne i serien er blevet optaget.

Den omtalte scene blev indspillet oven for stranden Ballehage. Du kommer til stedet ved at gå af Ørneredevej fra Strandvejen gennem Marselisborg Skovene, indtil du kommer til busstoppestedet Ballehage. Her er et plateau oven for stranden, hvor den toiletbygning, scenerne blev indspillet ved og omkring, er placeret.

Snyd ikke jer selv for at gå lidt rundt i området og ned af trappen til den dejlige badestrand.
Læs mere om Marselisborg Skovene  
Læs mere om Ballehage Strand 

Arbejdsplads: Politigården

Wagner og Bendtsen er ansat ved Kriminalpolitiet. Aarhus politistation er deres arbejdsplads. På politistationen støder Dicte og Wagner ofte på hinanden i deres forsøg på at løse krimigåderne, hvilket ofte fører til konfrontationer imellem dem.
Læs mere om Politigården i Aarhus

Det gemte Hellet

Hvor Jærgergårdsgade krydser Sydhavnsgade ligger 'Hellet' i 'Dicte'. I serien huser stedet et værested for samfundets skrøbelige eksistenser. I virkelighedens Aarhus er området kontrastfyldt - her ligger som i serien 'Dicte' et værested, men her er også en god restaurant. Området er et godt sted at tage en alternativ gåtur og nyde det urbane liv med havnens industri, graffiti og street art.

Jærgergårdsgade op imod M.P. Bruuns Gade består primært af beboelsesejendomme. Når du besøger stedet skylder du dig selv også at besøge Frederiksbjerg kvarteret, som omfatter gaderne M.P. Bruunsgade, Jægergårdsgade og Frederiks Allé.
Læs mere om Frederiksbjerg kvarteret

Vidnet - hvem er han?

Dicte bliver ringet op af en indsat i arresten i Aarhus Ting- og Arresthus, som har et tip i en sag til hende. Dicte er interesseret og de mødes. Dicte kan dog ikke finde ud af, om vidnet taler sandt, eller hvilket motiv han har for at ville tale med hende.
Læs mere om Aarhus Ting- og Arresthus

Aarhus Skyline

Dicte på Aarhus Rådhus

Aarhus Rådhus er en markant bygning i Aarhus' skyline både i tv-serien Dicte, men også i virkelighedens Aarhus. Dicte besøger flere gange Aarhus Rådhus i sine eftersøgninger på krimigåderne.
Læs mere om Aarhus Rådhus

Kom tæt på Annes arbejdsplads

Dictes veninde Anne arbejder på fødegangen på Aarhus Kommunehospital. Dicte besøger hende ofte, når hun har brug for et råd eller hjælp til at få renset et sår. En stor del af scenerne fra serien er optaget her, så tag en rundtur på hospitalsområdet og se, om du kan genkende stederne fra serien.
Læs mere om Aarhus Kommunehospital 

Vadestedet - en uhyggelig festlig aften

Efter en dejlig middag i Mejlgade, bør I følge i hælene på Dicte og hendes veninder, hen til en af den lækre caféer eller natklubber ved Vadestedet og slut dagen i Dictes Aarhus af på festligste vis.
 
En formiddag sidder Dicte og hendes veninde Anne på en af Vadestedets caféer. Pludselig får Dicte øje på en spand, som kommer flydende med strømmen i Aarhus Å. Spanden indeholder liget af et spædbarn. Dicte og Anne er forfærdet - hvordan kan sådan noget finde sted? - Dicte er på sagen.
Vadestedet og Åboulevarden 

Se også fra sæson 2

Oplev Dictes Aarhus ...

Del denne side

Dagbladets redaktion på Åboulevarden

Dagbladet - Dictes arbejdsplads

Tag dit eget Dicte-foto

ARoS set fra Mølleparken

Loppemarked i Mølleparken

I sommerhalvåret, hver anden søndag i måneden, er der loppemarked i Mølleparken.

Loppemarked i Mølleparken