Er du interesseret i at blive frivillig? I VisitAarhus kalder vi de frivillige for ReThinkers!
Når du har skrevet dine oplysninger ind i formularen her og trykker "Opret", vil du modtage en automatisk mail fra medlemssystemet, som bekræfter din tilmelding – du er herefter oprettet i medlemssystemet Venma. Dette er en database, hvor vi holder styr på alle de gode mennesker, som fra tid til anden ønsker at give en hånd med til frivillige opgaver.
Du kan efterfølgende logge ind i Venma og tilføje flere oplysninger, f.eks. lidt om dine interesser. Dermed har vi mulighed for at målrette henvendelser til dig. Det kan f.eks. være, at du er interesseret i gastronomi og mad, arkitektur eller litteratur, og her anbefaler vi, at du tilføjer interesser og kompetencer på din profil. Du er altid velkommen til at sende en mail til rethinkers@visitaarhus.com, hvis du har brug for lidt hjælp til dette. Du kan også møde op i egen høje person i vores Frivilliglokale GeLinde på Mindet 6 i Aarhus og få hjælp her. Har du spørgsmål du ønsker at få afklaret, kan du også ringe til os på +45 2715 9787
Du vil i den kommende tid modtage ReThinker Nyhedsbreve, som vil beskrive opgaver, arrangementer og meget mere, hvor du kan melde dig som frivillige. Med andre ord er det både vigtigt og en god idé, at du læser disse nyhedsbreve, da det er din kanal til at blive aktiv som frivillig ReThinker.
Vi har ofte brug for frivillige til helt konkrete og meget forskelligartede opgaver, og der vil med garanti være et stort behov for dig, hvis du ønsker at være med! Det hele foregår frivilligt, og det vil sige, at du ikke er forpligtet til at melde dig, førend du synes, at her er et interessant arrangement.
Event Forberedelser, pyntning og klargøring. |
Velkomstværter Venlige, imødekommende, smilende værter, der svarer på gæsternes små og større spørgsmål. |
Sikkerhedsguides Kommunikation med gæster - og bistå sikkerheds-personale og myndigheder som synlige ”hjælpere” og øjne i marken. |
Praktisk Runner opgaver, indsamle/bringe/flytte materiel. |
Administration Registreringer, tilmeldinger, korrespondance, hjælp med planlægningsopgaver, vagtplaner osv. |
Teamledere Frivillige som har sagt ja til at tage et lidt større ansvar, og som har lyst til at fordybe sig i den mere koordinerende del af opgaverne. |
Her i 2018 har vi haft opgaver ved arrangementer som: |
Velkomstværter ved krydstogtanløb • :DANISH+ • 500 Ord • BørneFestibal • LitteraturXchange • Læsningens Dag • Skole OL • Musikhuset • NortheSide • Borgerværter til Varm Velkomst • Opera i Parken • Ridehuset Swinger • Sidste Skoledag i Botanisk have • Spor Festivalen • U-Days • Fanzone til VM i fodbold • Volvo Ocean Race • Aarhus City Welcome • Aarhus Festuge • Classis Race • Værter hos Naturhistorisk Museum • Røde Kors – hjælp en ung hjemløs • VM i sejlsport • Aarhus Høstfest • Åbningen af Frivillighovedstad 2018 • Cluster Square • Folkets Møde • Film i Skoven 2018 • Frivillig til feriekoloni for grønlandske børn • Brabrand Kulturuge • Aprilfestival – Danmarks største teaterfestival • Klub God Mad • Food Festival • Danmarks Byggefestival • Det Kongelige Teater – staitst ved Kong Arthur • Frivillig ved Kong Arthur og mange flere … |
Her kan du se, hvordan et ReThinker Nyhedsbrev ser ud – og du kan læse hele Nyhedsbrevet her
Frivillig ReThinker
Godt at vide
Portrætter af ReThinkers
• Vi skaber noget
• Venskaber gennem frivillighed
• Frivillige ReThinkers på Festival
• Giv et smil og få et smil
• Find din egen måde
Mød os på Instagram
Mød os på Facebook
Bliv Frivillig ReThinker
I 2018 er Aarhus Kommune udnævnt til at være Europæisk Frivillighovedstad, og det betyder, at der gennem hele året vil blive sat særligt fokus på den frivillige indsats i Aarhus. Du kan læse mere om de initiativer, der findes omkring Frivillighovedstaden i Aarhus nedenfor.
Har du brug for frivillige ReThinkers, er du altid velkommen til at rette henvendelser til os på rethinkers@..., hvis du overvejer at knytte frivillige til dit arrangement eller ønsker at få spredt budskabet til potentielt flere frivillige.