Anderledes Mødeoplevelser - Opfølgningsworkshop

Opfølgningsworkshop i Tivoli Friheden - 10. april 2014
ErhvervsturismeAkademiet har gennem 3 forløb med Anderledes Mødeoplevelser udklækket omkring 50 Meetovators som på workshoppen i Tivoli Friheden mødtes til en dag fuld af anderledes oplevelser. Workshoppen samlede de tidligere deltagere til en dag med inspiration og foreslag til, hvordan kompetencerne, som deltagerne har tilegnet sig, kan implementeres i deres respektive virksomheder.

Inspirerende dag med mange forskellige oplevelser
Deltagerne på workshoppen blev udsat for mange forskellige og inspirerende mødeindslag, som de har været vant til under kursusforløbet. På dagen oplevede kursisterne blandt andet forskellige koncepter som Klogekarrusellen, Lykke(lig)hjulet og en gruppesamtale i Pariserhjulet.

Klogekarrusellen
I Klogekarrusellen var der oplæg fra Steen Møller fra VisitDenmark, Margit Glintborg fra Grundfos, Lars Hajslund fra VisitHerning og Ann Hansen fra concept+competence. Deltagerne var delt op i 4 grupper, og fik indspirerende oplæg på 15 minutter hvert sted.
Emnerne fra karrusellen kan læses her

Lykkehjulet
I sceancen med Lykkehjulet var der paneldeltagere fra Montra Hotel Sabro Kro og Gl. Skovridergaard. Disse virksomheder har haft flest deltagere med på de 3 forløb, og hovedformålet var at høre om erfaringerne fra disse virksomheder. Alt efter hvilket nummer lykkehjulet endte på skulle paneldeltagerne forholde sig til forskellige emner og problemstillinger. Det kom frem at det var en fordel, at flere faggrupper fra samme virksomhed har været på forløbet, da det giver en bedre forståelse internt mellem kollegerne til fordel for kunden.

Anderledes mødelokaler i Pariserhjulet
Pariserhjulet i Tivoli Friheden var i dagens anledning omdannet til særskilte mødelokaler, hvor grupper af 3 personer delte succeshistorier omkring implementering af nye ideer og ændringer af adfærd.

Højt at flyve
Balloner blev brugt til at dele deltagerne op i farver og diskuterede forskellige emner. I den opfølgende diskussion blev der blandt andet fremhævet, at det er vigtigt med ledelsens opbakning til implementering af Meetovation. Derudover blev deltagerne enige om, at det til tider er vigtigt med inspiration udefra til løbende at udvikle sit eget mødeprodukt. Dagen blev sluttet af med at kollegerne fra de deltagende virksomheder satte sig sammen, og blev enige om hvad næste skridt er med at implementere Meetovation i virksomheden.  

Anderledes Mødeoplevelser
Læs mere om kursusforløbet her

Del denne side

ErhvervsturismeAkademiet

Forside: ErhvervsturismeAkademiet

 

 

 

Invitation for workshoppen

Anderledes Mødeoplevelser - Opfølgningsworkshop

Program for workshoppen

Meetovation Workshop

Kontakt

Hvis du har spørgsmål vedrørerende ErhvervsturismeAkademiet, kan du kontakte VisitAarhus på info@visitaarhus.com.