Anderledes mødeoplevelser, kursusforløb på 5 moduler

Endnu flere Meetovators er uddannet!
Vi har nu uddannet 3 hold Meetovaors, hvilket vi er meget glade for. Anderledes Mødeoplevelser forløbet har været populært og deltagerne har fået mange positive oplevelser - og nye perspektiver - af at blive Meetovators. VisitDenmark brander og markedsfører Danmark på Meetovation, så vi er stolte over at vi også her i det midtjyske nu styrker vores mødeprodukt med medarbejdere med disse nye kompetencer.

Optimer dine kunders udbytte og din konkurrenceevne
Forløbet har fokuseret på at deltagerne ville blive en bedre sparingspartner for deres kunder. Derudover kan de også bidrage aktivt til at optimere udbyttet af kundernes møder, og få nye værktøjer, viden, inspiration og idéer, der styrker produktudvikling og øger konkurrenceevnen.

De forskellige workshops har fundet sted i deltagernes respektive virksomheder, hvilket har givet gode indtryk og inspiration i forhold til hvordan møder kan afholdes.

Referencer fra deltagerne

"Jeg synes, det har været spændende og udbytterigt, at deltage på kurset Anderledes Mødeoplevelser. I mit job som koordinator af Vejle Kommunes erhvervsturismeindsats samarbejder jeg med både hoteller, kursussteder og konferencecentre - og via kurset har jeg  fået mange gode værktøjer, som jeg kan bruge i mit arbejde.

Både i forhold til planlægning og koordinering af arrangementer, men også på indholdssiden har jeg fået mange gode idéer med fra kurset."
Maria Lottrup, VisitVejle

"Meetovator kurset  har givet mig rigtigt meget – jeg er blevet godt klædt på og er klar til at tage fat. Det har været et virkelig godt forløb og jeg kan nu rådgive vores meget forskellige kunder om muligheder indenfor anderledes mødeoplevelser i deres events/arrangementer.

Måden som kurset har været bygget op på har været rigtig god – 3 x 1-kursusdag med nogle ugers mellemrum og afslutning mellem de sidste 2 moduler. Det gør at man får et rigtig godt kendskab deltagerne imellem, når man mødes flere gang – og det fællesskab og sparring er bare super og bliver mere forstærket som man kommer hen i forløbet."
Lone Stouby, KongresKompagniet

"Jeg synes det er et super godt forløb som mange vil kunne gøre brug af i deres hverdag. Forløbet giver samtidig ny inspiration til at se på sit eget sted med nye øjne, og på den måde forny sig med inspirerende rammer. Især de to sidste dage her har været supergode, virkelig gode instruktører og jeg får noget med herfra jeg konkret kan gå hjem og sætte i gang – bl.a. med energizers – øvelser der kan bruges blandt de kurser vi har i huset, så det er bare med at kaste sig ud i det."
Charlotte Mönniche, Skanderborg Park ApS

Del denne side

ErhvervsturismeAkademiet

Forside: ErhvervsturismeAkademiet

 

 

 

Ann Hansen

Ann Hansen - Concept+Competence

Læs mere om Meetovation og Ann Hansen

Deltagerne siger:

Brian Pedersen, Messecenter Herning
”Super forløb – jeg arbejdede med et konkret arrangement som jeg kunne lave et mødekoncept på, så det var rigtig godt at kunne få sparring på. Derudover er det rigtig godt med det netværk og sparring det giver på holdet og det ville da være super hvis LinkedIn gruppen kan fortsætte, så man kan trække på hinanden der”.

Tina Jensen, Hermans - Tivoli Friheden
"Da jeg startede som arrangementchef hos Hermans i Tivoli Friheden i foråret, hvor mit fokus er møder, konferencer og events, var det vigtigt for mig hurtigt at tilegne mig en viden om, hvordan mekanismerne er, når vi taler møder og konferencer eks. i forhold til hvilke behov mødelederne og mødedeltagerne har. Derfor valgte jeg at deltage på kurset. Mine forventninger blev indfriet til fulde og det var ikke mindst p.g.a. de meget kompetente undervisere og fagligt dygtige medkursister."

Kontakt

Hvis du har spørgsmål vedrørerende ErhvervsturismeAkademiet, kan du kontakte VisitAarhus på info@visitaarhus.com.