Vadestedet

Vadestedet.
Tag en hel masse caféer, tilsæt nogle natklubber, 1 stk. å, en masse mennesker og bland det. Drys med lidt god stemning og hygge, og voilá; så får du Vadestedet. Vadestedet er det sted i Aarhus, hvor der ultimativt er samlet fleste caféer og natklubber. De ligger side om side hele vejen langs med åen, og på en dejlig sommerdag er her spækket med mennesker.
 
Udendørs servering
Alle caféerne har udendørs servering, og uanset om du bare skal slukke tørsten med en kølig fadøl eller er blevet lidt sulten, er her rigeligt med valgmuligheder.
 
Nattelivets centrum
Når mørket så småt begynder at falde på, vågner området om muligt endnu mere til live. Mange af caféerne har åbent indtil kl. to, og flere af dem forvandles desuden i løbet af aftenen til trendy natklubber og skruer lige en ekstra tand op for musikken.
 
Nyd nattelivet ved åen
Har du brug for lige at hvile ørerne lidt, eller har du bare lyst til lidt frisk luft, kan du blot sætte dig udenfor. Her kan du så nyde en øl eller drink og se åen stille flyde forbi, og dette skaber på bedste vis en næsten sydlandsk stemning. Priserne er måske nok lidt højere end på caféer andre steder i byen, men til gengæld får du også hygge og god stemning for alle pengene!

Del denne side

Opdateret af:

VisitAarhus info@visitaarhus.com
 

Kontakt

Adresse

Vadestedet
8000 Aarhus C

Fakta

  • Type

    • Byrum
    • Bydel

Transport

Se geokoordinater

Longitude : 10.206493088
Latitude : 56.156519899