Aarhus, en af nordens ældste byer

Aarhus er en af nordens ældste byer

Nye udgravninger i Aarhus har vist, at byen er opstået omkring år 770. Dermed er byen mindst 100 år ældre end hidtil antaget, og Aarhus er dermed også en af de ældste byer i Norden. 
 
Indtil for ganske nylig var det opfattelsen, at Aarhus blev grundlagt som by omkring år 900. Men nye udgravninger i det centrale Aarhus inden for den gamle vold har vist, at vikingerne var i Aarhus langt tidligere. I området ved Pustervig har arkæologerne fundet rester af en vikingebebyggelse, som kan dateres til ca. 770, og byens dåbsattest er dermed blevet mindst 100 år ældre.

Det betyder, at Aarhus er en af Nordens ældste byer - men endnu må Aarhus vige pladsen for Ribe, når det gælder titlen som den ældste by i det nuværende Danmark. 

Vikingerne kaldte byen Aros, hvilket betyder åens munding. Vikingernes valg af Aarhus som by og handelsplads var ikke tilfældigt. Takket være placeringen ved bugten var det let at komme hertil ad søvejen, og åen gav mulighed for, at de slanke vikingeskibe kunne komme mange kilometer ind i landet og dermed være beskyttet mod eventuelle angribende fjender fra søsiden.

Del denne side