©  Foto:

Letbane og bybusser i Aarhusregionen

Med bybusser og Letbane er det nemt og hurtigt at komme rundt i Aarhus og hele Aarhusregionen. Afstandene er korte, og Aarhus og regionen har et fintmasket net af busruter knyttet sammen med Letbanen, og det gør det nemt og hurtigt for dig at komme rundt. De lokale bybusser er gule, og skal du længere rundt i regionen og landet, skal du med de blå busser.

Køb billet INDEN rejsen

Vær opmærksom på, at du altid skal købe din billet inden rejsen. Det kan du gøre online via Midttrafiks webshop eller App i App Store eller Google Play. Det er ikke muligt at købe billet i bussen eller i Letbanen. 

Aarhus Letbane

Letbanen 'L2' kører mellem Odder og Lisbjergskolen. På strækningen er der blandt andet stationer ved Aarhus Hovedbanegård, DOKK1 og Aarhus Universitetshospital i Skejby. Du kan få overblik over hele strækningen og se samtlige letbane-stationer på Midttrafiks hjemmeside

Letbanen 'L1' kører mellem Aarhus H og Grenaa med stop i blandt andet Lystrup og Ryomgård. 

Rejsetip

Køb en dagsbillet til Aarhus og rejs frit hele dagen for kun 49,- kr., eller rejs frit hele dagen for 99,- kr. i hele Midtjylland. Voksne kan tage to børn under 12 år med gratis.
Se mere her.

Bybusser og stoppesteder

Du finder stoppestederne til de gule bybusser og Letbanen overalt i Aarhus. Området omkring Hovedbanegården og Rådhuset er det helt store knudepunkt, og langt de fleste busser har ruter, der passerer dette område.

Find bybusserne for Aarhus, Grenaa, Randers, Silkeborg og Viborg her.

Billetter og priser

Skal du med bussen, kan du enten købe en enkeltbillet i bussen, et elektronisk klippekort på din mobil eller nemt og bekvemt rejse med et rejsekort. I Letbanen gælder de samme billetter og priser som i Midttrafiks busser.

Du kan dog ikke købe billetter i Letbanen, hvorfor det er vigtigt, at du har en gyldig billet, inden du stiger på, så du undgår at få en kontrolafgift. Du kan købe enkeltbilletter på rejsekort-billetautomaten (de store billetautomater), som er placeret på Letbanens perroner (få steder undtaget). 

Turistbillet

Med turistbilletten kan du rejse ubegrænset i Aarhus eller hele region Midtjylland i enten 24, 48 eller 72 timer til en fast pris.

Enkeltbillet

Du kan købe en enkeltbillet, når du stiger på bussen. Det koster 22 kr. for 1-2 zoner, hvilket svarer til centrum og de nærmeste forstæder. Din billet er gyldig i to timer, og inden for disse to timer kan du frit skifte fra bus til bus.

Elektronisk klippekort på mobilen

Du kan også købe et elektronisk klippekort i Midttrafiks app. Det er et godt valg, hvis du planlægger at rejse meget med bussen.

Rejs med rejsekort

Med rejsekortet har du altid en gyldig billet. Du tjekker ind og ud i bussen og bliver automatisk trukket rejsens pris, og du får også automatisk de rabatter, du skal have. Du køber rejsekortet online eller på Aarhus Banegård (Banegårdspladsen) eller på Aarhus Rutebilstation (Fredensgade 45). Når du køber dit rejsekort, skal du huske to gyldige ID-kort, det ene med billede som dokumentation.

Køreplaner finder du på www.midttrafik.dk og på rejseplanen.dk.

Se, hvad andre deler på Instagram

#midttrafik  #aarhusletbane #visitaarhusregion