©  Foto:

Kaløvig Strandgård Camping

Kaløvig Strandgård Camping ligger tæt på både Nationalpark Mols Bjergen, Aarhus, Ebeltoft og Djurs Sommerland. Her finder du en smuk og børnevenlig campingplads med hoppepude og gratis swimmingpool samt en dejlig cafe og gårdmiljø.

Kaløvig Strandgård Camping er en unik kulturhistorisk campingplads med plads til hele familien, hvor du kan mærke historiens vingesus. For 200 år siden var den skønt beliggende campingplads aftægtsgård for Rosenholm Slot og beværtede adlen, når de med hestevogn kom for at benytte gårdens badehus på stranden. Det område, hvor hestene gik, kan du i dag benytte som bålplads, til leg og krolf.

Fantastisk beliggenhed

Campingpladsen ligger 20 minutters kørsel fra Aarhus ved indgangen til Nationalpark Mols Bjerge, hvor du finder vilde heste og børnevenlige kulturhistoriske oplevelser såsom Kaløvig Slotsruin, Ree Park, Ebeltoft og Djurs Sommerland.

Masser af aktiviteter for hele familien

På Kaløvig Strandgård Camping er der rig mulighed for en masse spændende aktiviteter. Du kan ro i kajak eller bruge pladsens badebro til en tur i bølgen blå, sætte drager op eller nyde dagen på pladsen tæt ved vandet, byen og Djurslandet. På den hyggelige campingplads finder du en gratis opvarmet pool med sauna og en hyggelig café med gårdmiljø, der skaber de perfekte rammer for et afslappet ophold for både børn og voksne.

Camping med panoramaudsigt

Den terrasseopdelte plads giver mulighed for en smuk panoramaudsigt ud over Kaløvig og til slotsruinen. Du kan også vælge at ligge på en af pladserne tæt ved legepladsen, hvor du let kan holde øje med de legende børn.

Luksushytter med udsigt

På Kaløvig Camping har du også mulighed for at leje luksushytter med udsigt, køkken og bad, der giver rig mulighed for en kvalitetsferie.

Se, hvad andre deler på Instagram

#kaløvigstrandgårdcamping #visitdjursland #visitaarhusregion