Guidede ture med Cycling Aarhus

Oplev Aarhus på to hjul og kom nemt omkring ved at leje en cykel hos Cycling Aarhus. Hvis det skal være ekstra bekvemt, kan du leje en el-cykel. Du kan også booke forskellige guidede ture på cykel.

The Must See Tour

På denne tur kommer du godt omkring i Aarhus, og ser alle de kulturelle og arkitektoniske højdepunkter. Oplev ARoS, Aarhus Rådhus, Tivoli Friheden, Godsbanen, Latinerkvarteret, Arahus Domkirke, Marselisborg Slot, Tangkrogen, Frederiksbjerg, DOKK1 og meget mere.
Turen varer i 3 timer, ruten er 12 km. og koster 299 kr.

The Harbour Tour

Oplev den nye bydel Aarhus Ø, der byder på urban kultur og arkitektoniske perler. Tag med på en havnerundfart på cykel og oplev de spændende aktiviteter helt tæt på. Du vil blandt andet komme forbi DOKK1, Navitas, Bestseller, Isbjerget, træskibshavnen, Lighthouse og Øhaverne.
Turen varer i 2 timer, ruten er 8 km. og koster 199 kr. 

The Urban Tour

Find byens skjulte skatte og oplev guidernes egne favoritsteder i Aarhus. Har du allerede set de velkendte attraktioner, er dette turen for dig. Udforsk sjove baggårde, gamle varehuse med inspirerende, kreative virksomheder og meget, meget mere.
Turen varer 2,5 time, ruten er 8 km. og koster 249 kr.

Lej en cykel og udforsk Aarhus på egen hånd

Du kan også leje en cykel og udforske byen på egen hånd. Cyklerne er i smukt dansk design og i allerhøjeste kvalitet. De fås i alle størrelser og kommer med stødabsorberende dæk og tre gear, der giver dig en dejlig cykeloplevelse. Husk, at du får 20 procent rabat på leje af cykler og på udvalgte guidede ture med et AarhusCARD.

#cyclingaarhus #visitaarhus #thisisaarhus

Åbningstider

02/03/2018 - 31/12/2018 Mandag - Søndag

Pris

The Must See Tour

299.00 DKK

Havnen og Aarhus Ø

199.00 DKK

The Urban Tour

249.00 DKK

Del denne side

Opdateret af:

VisitAarhus info@visitaarhus.com
 

Kontakt

Adresse

Frederiksgade 78
8000 Aarhus C

Telefon

+45 27290690

Fakta

  • Type

    • Rundvisning

Transport

Se geokoordinater

Longitude : 10.2031349
Latitude : 56.1539003