Ud i den dejlige natur

I Aarhus er der rigtig mange muligheder for aktivitet i al slags vejr - året rundt.
Aarhus er fyldt med tilbud, hvor du kan lære rigtig meget om naturen og miljøet og samtidig få masser af sjov og glæde af de grønne områder.

Mange steder vil du kunne finde naturstier, legepladser, mulighed for at fiske og meget andet - alt sammen noget, som er med til at gøre et aktivt friluftsliv endnu mere attraktivt.

Hold dig i form

Kan du lide at komme ud i den friske luft?

I Aarhus er naturen til stede overalt. Byen er tæt omkranset af skov og strand, og inde i selve byen er der masser af store parker og små oaser - helt perfekt til en vandre- eller god løbetur.
 
Så uanset om du er i humør til at slappe af eller har lyst til en frisk gå-, løbe- eller cykeltur i smukke omgivelser, er der rige muligheder.

Der er mindst 8000 fordele ved at Aarhus er en cykelby

Nyd livet i Aarhus

Aarhus er en by med rigtig mange åndehuller og frirum. Du kan nyde byens mange shoppingområder eller promenere på Marselisborg Lystbådehavn og nyde den udendørs servering og lytte til vandets stille klukken.

Tag et pusterum og brug byens mange muligheder. Find en stille plet i Mindeparken, gå en tur langs Træskibshavnen, hvor det stadig lugter af fisk og hvor byens gastronomiske templer holder til.

Hvis du besøger Aarhus om sommeren og vejret er godt, er det helt oplagt at tage en tur til stranden. Her er strande til ethvert temperament; hvad enten du bare vil ligge og dase eller gå amok på beachvolleybanen eller et surfbræt. 

Aarhus har et rigt friluftsliv og her kan du finde alt lige fra bålpladser,parker, shelters, fitnesspladser, ride- løbe og vandreruter, hundeskove, træklatning, handicapegnede ruter og meget mere.

 

Klik ind og søg på det du ønsker at tage del i eller lad dig inspirere til de mange muligheder Aarhus byder på.

Del denne side