The Cockney Pub

Cockney Pub ligger midt i centrum på hjørnet af Skt. Clemens Stræde og Maren Smeds Gyde, tæt på gågaden (Strøget), Magasin, Aarhus Å og Latinerkvarteret.

Pubben er byens førende øl-sted (free house), og den engelske ejer har indrettet pubben i hyggelig og ægte engelsk pub stil. I 2015 kom de med i guiden Smag Aarhus, som en af de 5 bedste ølbarer i Aarhus.

Cockney Pub har gennem tiden modtaget både guld- og sølvdiplomer samt utallige andre udmærkelser fra bl.a. Danske Ølentusiaster.

Øl specialiteter 

Cockney Pub har 19/20 ølhaner med det bedste udvalg fra diverse danske mikrobryggerier samt engelske, tyske og belgiske bryggerier. Der er også altid 1 ølhane med Real Ale On Cask. Når du besøger pubben, skal du absolut prøve Cockney Imperial Stout og Aarhus Extra Pilsner, som er brygget på lokale bryggerier.

Øl på flaske
Der er også et stort udvalg af øl på flaske, hvor du kan vælge mellem ca. 50/60 forskellige slags. 

Og meget andet... 
Cockney Pub har også et stort og varieret udvalg af Single Malt Whisky og Rom fra hele verden.

Afslut aftenen med en god kop kaffe eller the. I Cockney Pub kan du selvfølgelig også altid nyde diverse sodavand og alkoholfrie øl.

En sommeraften...
Om sommeren, og når vejret tillader det, kan du nyde de mange lækre ølsorter og samtidig følge det pulserende byliv fra pubbens store udendørs serveringsområde.

Live Happy Jazz
Hver søndag hele året rundt "serverer" Cockney Pub Live Happy Jazz fra ca. kl. 14.30.

Del denne side

Opdateret af:

VisitAarhus info@visitaarhus.com
 

Kontakt

Adresse

Maren Smeds Gyde 8
8000 Aarhus C

Telefon

+45 23353540

Fakta

Transport

Se geokoordinater

Longitude : 10.207496
Latitude : 56.157012